Erstatningscpr-numre
Erstatningscpr-numre på udenlandske statsborgere og personer opholdende sig i Danmark uden dansk cpr-nummer
Der er vedtaget en ensretning for tildeling af erstatningscpr-numre i Region Sjælland. Praksis egne konstruerede erstatningscpr-numre må ikke anvendes i Sygehuset.
For at sikre, at der anvendes et entydigt cpr. nummer på en given patient uden dansk cpr-nummer, skal der rekvireres et gyldigt og håndterbart erstatningscpr. nummer via det lokale laboratorium eller blodbank.
På rekvisitionen for tildeling påføres patientens fulde navn, køn, adresse, fødselsdato og -år, samt rekvirentens navn, ydernummer, adresse og telefonnummer. Sygehusets personale tildeler i det patientadministrative system et erstatningscpr-nummer, som sendes til rekvirenten. Dette cpr-nummer skal anvendes ved rekvirering af alle ydelser i sygehusvæsenet herefter.
Når/hvis patienten får et dansk cpr-nummer skal dokumentation for dette og det tildelte erstatningscpr-nummer angives på rekvirering af næste ydelse. Der vil fra Klinisk Immunologi kræves en ny blodprøvetagning til blodtypebestemmelse for at oplysningerne kan linkes mellem de to cpr-numre.
2. december 2008
Indhold leveret af:
4180 Sorø