Information til almenpraktiserende læger vedrørende Paxlovid til behandling af COVID-19
Sundhedsstyrelsen har 19. oktober 2022 udgivet en midlertidig retningslinje for visitation og behandling med Paxlovid til behandling af COVID-19.
Retningslinjen er foreløbigt gældende til udgangen af 2022.
Midlertidig retningslinje for visitation og behandling med Paxlovid - Sundhedsstyrelsen
Målgruppen for behandlingen med Paxlovid er en afgrænset gruppe af patienter med øget risiko for et alvorligt forløb af COVID-19. Patienten skal have en positiv COVID-19 test og have COVID-symptomer, som har varet i højst 5 dage.
Behandlingen kan varetages af den praktiserende læge selv eller i samarbejde med Infektionsmediciner ved henvisning til Infektionsmedicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde.
Ved behov for rådgivning i tvivlstilfælde kan praktiserende læge kontakte en infektionsmedicinsk speciallæge eller Klinisk Farmakologisk Medicininformation via Sjællands Universitetshospitals lægefaglige specialist-hotline (47 32 00 32).
Den praktiserende læge:
- Vurderer om patienten er i målgruppen for behandlingen jf. SST’s kriterier (se skema 1 nedenfor).
- Kan selv ordinere Paxlovid og tage stilling til eventuelle interaktioner med andre præparater jf. SST’s interaktionsliste og produktresume. Endvidere kan interaktioner kontrolleres her:
Liverpool HIV Interactions (hiv-druginteractions.org)
I komplicerede tilfælde (fx patienter i polyfarmaci), hvor praktiserende læge er i tvivl om selve behandlingen, kan praktiserende læge sende elektronisk henvisning til Infektionsmedicinsk Ambulatorium mhp. ordination derfra.
Ved henvisning af patienter til behandling med Paxlovid skal følgende fremgå af henvisningen:
- Positiv COVID test med dato for test
- Symptomvarighed op til 5 dage - skriv antal dage
- De risikofaktorer der medfører indikation (evt. blot antal)
- Vaccinationsstatus
- FMK er opdateret*
- Kontaktoplysninger - direkte tlf. numre til praktiserende læge og Patient
Kun patienter der gerne vil modtage behandling henvises.
Ved henvisning kan praktiserende læge informere patienten om:
- At patienten kan forvente en opringning fra Infektionsmedicinsk Ambulatorium samme dag eller senest dagen efter.
- Ved behov for lægekontakt under behandlingen, fx ved forværring af symptomer, skal patienten som normalt kontakte egen læge eller lægevagt/1818.
Udenfor åbningstiden i Almen Praksis kan Lægevagten/1818 henvise patienten til at kontakte egen læge førstkommende hverdag eller lave en elektronisk henvisning til Infektionsmedicinsk Ambulatorium. Henvisningerne bliver ikke visiteret i weekender.
Ved behov for kontakt til infektionsmedicinsk vagthavende i weekenden, kan lægevagten/1818 ringe via Informationen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde på tlf. 46 32 32 00.
Information
- Det faglige notat er vedhæftet, 2021:
Fagligt notat vedrørende behandling af covid-19 med orale antiviralia - Information til almenpraktiserende læger i Region Sjælland vedrørende Paxlovid til behandling af covid-19
Midlertidig retningslinje for visitation og behandling med Paxlovid - Nyhedsteksten, 2021:
Ny tabletbehandling mod covid-19 bliver et tilbud til smittede personer i øget risiko - Information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om tabletbehandlingen:
sst.dk/covid-tabletbehandling
Indhold leveret af:
4180 Sorø