Mavesyrerelaterede lidelser (D)

Lægemiddelvalg

• Esomeprazol: Protonpumpehæmmer
• Lansoprazol: Protonpumpehæmmer
• Omeprazol: Protonpumpehæmmer
• Pantoprazol: Protonpumpehæmmer  

Kommentarer

I visse tilfælde kan non-farmakologiske tiltag (rådgivning om livsstil og kost) have en gavnlig effekt på reflukssymptomer [1,2]. 

Protonpumpehæmmere (PPI) er ligeværdige 1. valgs præparater ved refluks- og ulcussygdom samt ved ulcusprofylakse under NSAID/acetylsalicylsyre behandling [1,2,3]. Pantoprazol, lansoprazol, omeprazol og esomeprazol koster det samme, hvorfor de alle anbefales. 
Patienten opnår ikke nødvendigvis symptomfrihed ved farmakologisk behandling [3]. Ved symptomer uden organisk forklaring, funktionel dyspepsi, anbefales PPI ikke pga. meget beskeden effekt [3]. 

Initialt bør patientens medicin gennemgås for håndkøbs- og receptpligtige lægemidler, der kan øge risikoen for mavesyrerelaterede lidelser. Blandt andet kan NSAID og ASA initiere ulcussygdom, mens ADP-receptorhæmmere (fx clopidogrel), antikoagulantia herunder K-vitamin antagonister, prednisolon, SSRI og orale bisfosfonater kan bidrage til øget risiko for ulcus. Indikationen for disse lægemidler bør revurderes [3]. 

Langtidsbehandling med PPI er primært indiceret hos patienter [3]:

• med erosiv reflukssygdom
• med Barretts øsofagus
• ved vedvarende behov for ulcerogen medicin og betydelig risiko for ulcus.

Patienter med verificeret ulcus skal som hovedregel kun behandles med PPI i 4-6 uger, medmindre der er bestående risikofaktorer, der indicerer forebyggende behandling. [3].
Ved symptomstyret behandling indtræder effekten gradvist i løbet af 1-4 døgn efter opstart af behandling. Patienten instrueres i at fortsætte indtil symptomfrihed i mindst 24 timer [2].   

Seponering
Indikation for PPI-behandling bør revurderes jævnligt, også hos ældre patienter [3].
PPI-behandlingen bør overvejes seponeret [4]:

• ved funktionel dyspepsi
• ved ukompliceret ulcus (ingen blødning eller perforation),når patienten er symptomfri (tager op til 4 uger)
• når ulcerogene lægemidler ikke længere gives

Der er ingen dokumentation for, at aftrapning af PPI-behandling er bedre end brat seponering [4]. Langsom aftrapning (halvering af dosis fx hver 2. uge) kan forsøges hos patienter, der foretrækker det [3].
Kontinuerlig PPI-behandling i mere end 4-8 uger kan medføre rebound syresekretion [3,4]. 
Antacida og antirefluksmidler kan anvendes p.n.mod evt. rebound symptomer [1,3,4]. 

Links

• Ingen

Referencer

1. Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, 2021:
   Gastroøsofageal reflukssygdom: Diagnostik og behandling
2. Lægehåndbogen, 2022:
   Gastroøsofageal reflukssygdom
3. Dansk selskab for Almen Medicin, 2021:
   Dyspepsi og gastroøsofagealreflukssygdom hos voksne - udredning og behandling
4. Sundhedsstyrelsen:
   Seponeringslisten 2024