Demens (P)

Lægemiddelvalg 

• Ingen lægemidler rekommanderes uden forbehold
• Donepezil: Kolinesterasehæmmer
• Memantin: NMDA-receptorantagonist 

Kommentarer

Non-farmakologiske tiltag såsom fysisk aktivitet og kognitiv stimulation bør tilbydes og foreslås alle patienter [3]. 

De tre kolinesterasehæmmere donepezil, rivastigmin og galantamin er ligeværdige. Pga. prisen anbefales donezepil til behandling af let til moderat Alzheimers demens, Lewy body demens og til demens ved Parkinsons sygdom. [1]. 
Kolinesterasehæmmere anbefales ikke til personer med kognitiv svækkelse uden demens eller frontotemporal demens [1].  
Doseringstidspunktet afhænger af oplevede bivirkninger. Eksempelvis doseres om morgenen ved øget drømmeaktivitet og til natten ved gastrointestinale gener. Ved vedvarende og/eller uacceptable bivirkninger kan et skift til en anden type kolinesterasehæmmer overvejes [1]. Ved skift anbefales en pause på fem halveringstider svarende til ca. 15 dage (T½ = ca. 70 timer) for donezepil, før ny behandling iværksættes. 

NMDA-antagonisten memantin har vist effekt ved moderat til svær Alzheimers, Lewy Body demens og Parkinsons sygdom med demens [1], men ikke ved let Alzheimers demens [1].
Vær opmærksom på e-GFR ved optrapning [2]. 

Kombinationsbehandling med donepezil og memantin ved hastig klinisk progression trods behandling med kolinesterasehæmmer eller hos patienter som i en overgangsfase benytter begge præparattyper er en specialistopgave. 

Opstart af farmakologisk behandling af demens er en specialistopgave. Effekten vurderes løbende, og behandlingen stoppes, hvis progressionshastigheden ikke aftager mærkbart [1,4]. Vurderingen bør ikke kun ske ud fra samtaler med pårørende/ plejepersonale og test, men ud fra en samlet klinisk vurdering [1]. Behandling med demensmidler er symptomatisk og forbedringer kan ikke altid forventes ” [1,3].

Antipsykotika til demente bør undgås, da der er øget risiko for alvorlige bivirkninger og død
[1,4, 5].

Seponering
Behandlingen bør revurderes hver 6.-12.måned. Seponeringsforsøg iværksættes ved tvivl om effekt, ved uacceptable bivirkninger og ved meget svær demens [3,4]. Medicinen kan seponeres uden aftrapning [4]. Klinisk effekt forsvinder få uger efter seponeringen [3]. Seponering bør foregå under løbende observation sammen med pårørende og plejepersonale samt evt. suppleret med kognitiv test [3,4]. En opfølgning bør finde sted inden for ca. fire uger [1]. Såfremt der ses markant forværring genoptages behandlingen inden for 2-4 uger efter seponering ved optitrering [3,4]. 

Links

• Sundhedsstyrelsen, 2019:
  National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens
• Sundhedsstyrelsen, 2018:
  Quick guide til national kliniske retningslinje for demens og medicin
• National Videnscenter for Demens  

Reference

1. Dansk Nerologisk Selskab, DNS, 2023:
   Neurologiske Nationale Behandlingsvejledning, nNBV 2023
2. Promedicin,dk. 2023:
   Demens
3. Sundhedsstyrelsen, 2018:
   National kliniske retningslinje for demens og medicin 
4. Sundhedsstyrelsen, 2024:
   Seponeringslisten
5. Sundhedsstyrelsen, IRF, 2023:
   Antipsykotika til ældre med demens