Antipsykotika (P)
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Sjælland
Antipsykotika
Lægemiddelvalg
- Aripiprazol tablet: 2. generations antipsykotikum
- Risperidon tablet: 2. generations antipsykotikum
Kommentarer
Behandling med antipsykotika bør ske på en klar og tydelig indikation [1] og ledsages af psykosociale tiltag [1,2,3]. Den læge, der vurderer, at der er indikation for start af behandling med antipsykotiske lægemidler opstiller en plan for behandlingen [1]. Udiagnostiserede patienter skal om muligt observeres uden antipsykotisk behandling for at sikre diagnostisk afklaring [1].Det er forbeholdt psykiatere at vurdere behovet for langtidsbehandling med antipsykotika [1]. Andre læger kan undtagelsesvis starte behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år [1,4]. Den alment praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling, hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med psykiateren [1]. Krav til indhold i behandlingsplan og monitorering af bivirkninger ved behandling med antipsykotika kan findesher.
Medicinrådet ligestiller seks antipsykotika som ligeværdige 1.valg (amisulprid, aripiprazol, brexpiprazol, lurasidon, paliperidon og risperidon) [2]. På Basislisten anbefales aripiprazol og risperidon, da de er billigst*og har generelt tilskud (almindelig tabletform) [2]. Ved valg af antipsykotikum tages hensyn til bivirkningsprofil, tidligere anvendt antipsykotika og pris [2].
Der er ikke evidens for, at samtidig behandling med flere antipsykotika medfører bedre effekt [1,3]. Derimod ser det ud til at give flere bivirkninger [1,3].
De fleste antipsykotika kan medføre QTc forlængelse [5]. Antipsykotisk behandling kræver EKG-monitorering [1]. Patientens samlede individuelle risiko for påvirkning af hjertefunktionen bør vurderes [5]. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på mulige interaktioner og patientens samlede antikolinerge belastning [5].
Patienter med demens
Patienter med demens skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotika grundet markant øget risiko for cerebrovaskulære episoder og øget mortalitet [1,4,6]. I særlige situationer kan kortvarig behandling med antipsykotika (risperidon) være påkrævet hos aggressive, fysiske voldelige, psykotiske eller særlig forpinte patienter med demens [4,6,7]. Inden bør mulige udløsende årsager (f.eks. smerter, infektion, delir, dehydrering eller organisk psykosyndrom) behandles samt rolige og trygge rammer være tilstede [4].
Ældre
Doseringen af antipsykotika til ældre er mellem en tiendedel og halvdelen af de doser, der normalt anvendes hos yngre [1,4]. Der gives så lav en dosis som muligt og i kortest mulig tid [1,4]. Antipsykotika med antikolinerg virkning bør ikke anvendes [1].
Liste over antikolinerge lægemidler findes her.
Behandling med clozapin
Ved behandling med clozapin er der risiko for agranulocytose [3,8]. Ved infektionstegn skal neutropeni udelukkes, og der skal foretages en differentialtælling, for at afgøre om clozapin skal pauseres [8]. Ved feber og påvirket almen tilstand bør clozapin pauseres. Ud fra klinisk vurdering og evt. efter konference med psykiatrisk bagvagt vurderes det, om differentialtælling bør foretages ved akut indlæggelse eller vente til næste hverdag.
Medikamentel behandling med antipsykotika til personer under 18 år skal varetages af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri [9].
Seponering
Udtrapning efter langtidsbehandling er kun relevant ved remisson af psykosesymptomerne, og bør generelt foretages af psykiater [2]. Udtrapning skal foregå langsomt (måneder til år) med øget opmærksomhed på tegn på psykotiske tilbagefald [1,2,3]. Dosisreduktion kan som udgangspunkt ske ca. hver 6. måned [1]. Hos ældre patienter, som kortvarigt (over få uger) er behandlet med lave doser antipsykotika, kan seponeringen foregå uden nedtrapning [6].
*Bemærk, at der er stor prisforskel mellem de enkelte lægemiddelformuleringer (almindelig tablet, depottablet, smeltetablet og oral opløsning) og styrker, indenfor de to anbefalede antipsykotika. Der er kun generelt tilskud til de almindelige tabletter.
Links
- Sundhedsstyrelsen, 2017. Rationel farmakoterapi nr. 11:
Antikolinerge lægemidler og ’antikolinerg belastning’ – en praktisk tilgang - Sundhedstyrelsen, 2019:
Antikolinerge lægemidler - Sundhedsstyrelsen, 2019:
Brug af lægemidler ved demens – til dig, der arbejder med personer med demens - Sundheds- og ældreministeriet, 2016:
Et trygt og værdigt liv med demens - Lægemiddelstyrelsen, 2022:
Receptpligtige lægemidler med klausuleret tilskud - Klinisk Farmakologisk Enhed, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, 2019:
Deskguide om seponering af antipsykotika – en evidensbaseret algoritme
Referencer
- Sundhedsstyrelsen, 2014:
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser - Medicinrådet, 2020:
Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende antipsykotika til behandling af psykotiske tilstande hos voksne - Medicinrådet, 2020:
Baggrund for Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende antipsykotika til behandling af psykotiske tilstande hos voksne - Sundhedsstyrelsen, 2018, Rationel Farmakoterapi nr. 11:
Behandling med antipsykotisk medicin er sjældent indiceret til personer med demens - Dansk Cardiologisk Selskab, 2020:
National behandlingsvejledning. Kapitel 35. Farmaka og kardiovaskulære komplikationer - Sundhedsstyrelsen, 2018:
National klinisk retningslinje for demens og medicin - Sundhedsstyrelsen, 2019:
National klinisk retningslinje. Forebyggelse og behandling af adfærdsmæssige og psykiske symptomer hos personer med demens - Lægemiddelstyrelsen, 2021:
Produktresumé for Leponex, tabletter - Sundhedsstyrelsen, 2019:
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Pristjek: 03-07-2024