Fokus på ’second victim’
Formål
Dette dokument har til formål at belyse begrebet ’second victim’ og herunder hvordan sundhedsprofessionelle kan blive følelsesmæssigt påvirkede af en utilsigtet hændelse. Dokumentet indeholder desuden konkrete redskaber, som kan hjælpe og støtte sundhedsprofessionelle i at tage hånd om hinanden, hvis de involveres i en følelsesmæssig voldsom utilsigtet hændelse. Redskaberne er dermed et bidrag til hjælp-til-selvhjælp.
Hvad er ’second victim’?
Sundhedsprofessionelle som er involverede i en utilsigtet hændelse kan betegnes som ’second victims’. At være involveret i en utilsigtet hændelse kan medføre følelser af skyld og skam, og sundhedsprofessionelle føler ofte et stort personligt ansvar for den skade, som en patient er blevet påført. Tanker om at have svigtet patienten kan også fylde samt tvivl på egne kliniske færdigheder og faglige viden.
I modsætning til ’second victims’, dækker begrebet ’first victims’ over de patienter, der er kommet til skade ifm. en utilsigtet hændelse.
Psykiske og psykosomatiske symptomer
Sundhedsprofessionelle, der har været involverede i utilsigtede hændelser, kan opleve en række forskellige psykiske og psykosomatiske symptomer. De kan bl.a. opleve problemer med hukommelsen, opleve søvnbesvær, have angst og bekymringer, blive vrede på sig selv, frygte at lave fremtidige utilsigtede hændelser og føle skyld. At være involveret i en utilsigtet hændelse, kan dermed medføre mange ubehagelige symptomer, som kan være tyngende for den enkelte sundhedsprofessionelle.
Second victims kan desuden opleve at være udbrændte og/eller udvikle depression. Derudover kan sundhedsprofessionelle, der vedvarende er følelsesmæssigt påvirkede af en utilsigtet hændelse, udvikle posttraumatisk stress (PTSD). Nogle sundhedsprofessionelle, der er involverede i en utilsigtet hændelse, overvejer desuden at ændre deres professionelle rolle, skifte job til en anden praksis eller lave et fuldstændigt karriereskifte.
Tag hånd om second victims
Second victims føler ofte et behov for psykisk støtte hos en kollega, ven eller familiemedlem – men ofte ved de ikke hvem, de kan søge støtten hos. Dette skyldes bl.a. at sundhedsprofessionelle kan være nervøse for at miste deres job, hvis de kommer til at bryde deres tavshedspligt. En anden årsag kan være pga., at sundhedsprofessionelle kan have bekymringer om hvad kollegaer og ledelse tænker om dem. Nogle sundhedsprofessionelle oplever desuden, at andre har svært ved at relatere til deres oplevelse eller forstå hvilken påvirkning hændelsen har haft på dem, både professionelt og personligt. Derudover kan en arbejdskultur, hvor kollegaer ’lader som ingenting’ eller taler om hændelsen uden at inddrage den involverede sundhedsprofessionelle, føre til tvivl på egne professionelle evner for den person, der er involveret i den utilsigtede hændelse.
Mange second victims vurderer, at det hjælper at tale med sine kollegaer om hændelsen samt udføre en debriefing med de kollegaer, der også var involverede i hændelsen. Desuden mener de at det er en god ide at gøre debriefings obligatoriske. En del second victims oplever desuden, at de aldrig kommer sig helt over en utilsigtet hændelse, hvorfor de kan have behov for vedvarende psykisk støtte fra kollegaerne i form af at tale om hændelsen.
Gode råd til refleksioner i egen klinik
Det kan være en god idé at reflektere selv og sammen i klinikken over, om I føler jer klædt på til at tage hånd om hinanden, hvis I bliver involverede i en utilsigtet hændelse. I kan også drøfte om I føler, at der på jeres arbejdsplads, er rum til at give og modtage den psykiske støtte, der kan være behov for.
Det kan ligeledes være en god idé at tale sammen om hvordan I vil tage hånd om hinanden, hvis I involveres i en utilsigtet hændelse samt at der udvikles en fast procedure for dette.
Desuden kan en objektiv set mild utilsigtet hændelse for nogen opleves som en alvorlig utilsigtet hændelse. Det kan derfor være meget individuelt hvilken type af utilsigtede hændelser, som sundhedsprofessionelle påvirkes af. Dette er derfor også relevant at have for øje ifm. hjælpen og støtten for hinanden.
Redskaber til at tage hånd om second victims i klinikken
Defusing
Defusing afholdes indenfor det første døgn af den utilsigtede hændelse. Det er ikke ofte at patienter kommer voldsomt til skade i selve klinikken ifm. utilsigtede hændelser – men hvis de gør, kan det være en god idé at afholde en defusing for de involverede sundhedsprofessionelle.
Formålet med defusing er at skabe en forståelse af det, der er sket samt dæmpe oplevelsen af angst og kaos. Desuden har defusing til formål at afværge skadevirkning – og dermed ikke at skabe læring.
Via dokumentet kan I finde inspiration til at afholde defusings: Guide til afholdelse af defusing
Debriefing
Debriefing afholdes typisk to til seks døgn efter hændelsen eller når de umiddelbare følelsesmæssige reaktioner er aftaget - eller to til seks døgn efter man i klinkken er blevet gjort opmærksom på en følelsesmæssig voldsom hændelse.
Debriefing er et redskab, der har til formål at minimere skadevirkningerne efter en voldsom hændelse samt forebygge psykiske mén. I forbindelse med en debriefing tales deltagernes tanker, følelser og reaktioner igennem mhp. sammen at bearbejde hændelsen.
Forskningen viser at debriefings kan afholdes på mere eller mindre hensigtsmæssige måder. Debriefings der har fokus på sundhedsprofessionelles oplevelser af en utilsigtet hændelse kan bidrage til psykisk støtte og omsorg for den enkelte. Dog har nogle sundhedsprofessionelle oplevet, at afholdte debriefings udviklede sig til at fokusere på hvem, der skulle have gjort hvad, hvilket har medført følelser af skyld – og som ikke er hensigten med debriefings.
Det kan være en god idé at afholde debriefings i egen klinik, hvis I har oplevet en følelsesmæssig ubehagelig utilsigtet hændelse eller hvis I er blevet gjort opmærksomme på en utilsigtet hændelse af fx pårørende, patienten selv eller professionelle samarbejdspartnere og hændelsen følelsesmæssigt påvirker én eller flere af jer.
I dette dokument kan I finde inspiration til afholdelse af debriefings: Guide til afholdelse af debriefing
Peer-support og rummelig arbejdskultur
Ifølge forskningen anses ’peer-support’ som et uformelt ritual, der er lige så vigtig som debriefings ifm. at tage hånd om de kollegaer, der har været involveret i en utilsigtet hændelse. Peer-support opstår, når mennesker udveksler viden og erfaringer samt giver følelsesmæssig, social eller praktisk hjælp til hinanden. Som kollega er det muligt at tilbyde støtte i kraft af relevant erfaring eller i form af, at man kan relatere til den kollega, der er involveret i den utilsigtede hændelse.
Formålet med uformelle samtaler er at gå igennem hændelsesforløbet samt få mulighed for faglig sparring og psykisk støtte.
Mange second victims giver desuden udtryk for, at de personer, der bedst kan forstå deres situation, er deres kollegaer. Kollegaer kender ofte til de udfordringer og mulige dilemmaer, der kan opstå ifm. klinisk beslutningstagning og kan være opmærksomme på den potentielle sårbarhed, der kan opstå ifm. en utilsigtet hændelse.
Læring og forebyggelse af lignende hændelser
Det er desuden relevant at analysere utilsigtede hændelser i egen klinik mhp. at skabe læring og forebygge at lignende hændelser sker igen. Dette kan også være med til at skabe tryghed i klinikken.
I kan finde inspiration til at analysere utilsigtede hændelser via linket: Guide til analyse af utilsigtede hændelser
Referencer
Busch, I. M. et al., 2020. Psychological and Psychosomatic Symptoms of Second Victims of Adverse Events: a Systematic Review and Meta-Analysis. Journal of Patient Safety. 16(2), s. 61-74
Gazoni, F. M.; Amato, P. E.; Malik, Zahra M. & Durieux, M. E., 2012. The Impact of Perioperative Catastrophes on Anesthesiologists: Results of a National Survey. Anesthesia Patient Safety Foundation. 114(3), s. 596-603
Schrøder, K., 2016. Traumatic Childbirth from the Perspective of the Healthcare Professional – A mixed methods study on midwives’ and obstetricians’ experiences with traumatic childbirth. PhD Thesis, s. 1-217
Scott, S. D. et al., 2009. The natural history of recovery for the healthcare provider “second victim” after adverse patient events. Qual Saf Health Care. 18, s. 325-330
Seys, D. et al., 2012. Health Care Professionals as Second Victims after Adverse Events: A Systematic Review. Evaluation & the Health Professions. 36(2), s. 135-162
Wu, A. W., 2000. Medical error: the second victim – The doctor who makes the mistake needs help too. The BMJ. Volume 320 s. 726-7
Indholdsansvarlig
Louise Drejer, l.drejer@rn.dk