Trykket ribben
UTH Læringsartikel
Case:
En patient i maveliggende får lavet manuelle mobiliserende occilationer svt. Th 6/7, men får pludselig ømhed i ribbenskurvaturen i højre side. Patienten undersøges, men der findes ingen tegn på skade, da der hverken er perkussionsømhed eller bevægesmerter.
Patienten orienteres om at søge læge, hvis tilstanden forværres. En uge senere ses patienten igen – han har stadig ømhed i ribbenskurvaturen. Det bliver aftalt, at han skal restituere/undgå provokerende aktiviteter og ved forværring, skal han fortsat søge læge. En uge senere er patienten stort set smertefri.
Læring:
Inden der påbegyndes behandling med mobiliserende teknikker, bør det via grundig anamnese afklares, om patienten har sygdomme/tilstande som gør denne form for behandling kontraindiceret. Herefter bør der foretages perkussionstest, bevægetest mv.
Hvis alle tests er negative, kan der foretages mobiliserende behandling. Under behandlingen er det vigtigt at spørge patienten undervejs om der opleves smerter, så dosis af behandling kan afstemmes til den pågældende patient. Derudover bør patienten informeres om, at det er ok at være behandlings øm samme dag og dagen efter, men at det herefter skal aftage.
Indhold leveret af:
9260 Gistrup