Lårbensbrud ved udspænding af spasticitet

Case: 
En patient i kørestol med cerebral parese og uden sprog (kan med lyde og gestik udtrykke glæde og ubehag), bliver behandlet siddende i sin kørestol. Fysioterapeuten, som har mangeårigt kendskab til patienten, sidder foran vedkommende, og foretager udspænding og kontrakturprofylakse ved at løfte benet langsomt til passende modstand. Imens behandlingen finder sted, laver patienten en kraftig krampebevægelse med hele kroppen (ikke ualmindeligt), og der lyder et knæk fra benet, da fysioterapeuten ikke har nået at slippe taget i benet.

Patienten bliver hentet af en ambulance – det viser sig, at patienten har fået et distalt venstresidigt lårbensbrud.  

Læring:
Der er flere opmærksomhedspunkter ved en hændelse som denne:

• Udgangsstillingen/lejring af en person med spasticitet er af afgørende betydning for, om der reflektorisk kan udløses en spasme/krampe. Det skal derfor tilstræbes at have en tonusnedsættende udgangsstilling. Er dette ikke muligt, er det vigtigt at være bevidst om, at involuntære spasmer/kramper kan udløses ved uhensigtsmæssige lejringer eller ved berøring, så kraftbelastningen hurtigt kan fjernes, hvis patienten pludselig kramper/spasmer. 
• Mistænk altid mulig knogleskørhed hos alle patienter, der ikke har daglig vægtbæring på benene.
• Udvis altid ekstraordinær omsorg og forsigtighed ved patienter, der ikke kan udtrykke sig verbalt.