Fald fra træningskasse
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient falder bagover i forbindelse med steptræning.
Case
Puls/styrke hold - Rasktræning med fysioterapeut. Under pulstræningen skal deltagerne lave step op på en kasse, der er 41 cm. høj. Den er polstret med stof og er derfor lidt blød ude på kanterne. Patienten når at lave et par gentagelser på kassen før hun falder baglæns ned på gulvet, ruller på ryggen og slå hovedet ind i væggen bag hende. Patienten er ved bevidsthed under hele situationen, og hun kommer hurtigt op og sidde. Hun får vand, druesukker og en ispose til hovedet kort efter hændelsen. Hun pådrager sig en bule bag på hovedet, og hun er mærket af situationen i en times tid efterfølgende. Patienten fortæller selv, at det var som om benene gav efter under hende, og at det ikke var fordi hun trådte forkert på kassen, da hun var meget opmærksom på dette. Patienten har pådraget sig en bule i baghovedet og har fået sig en forskrækkelse efter hændelsen. Dagen efter meddelt patienten, at hun har det godt og kun har ondt der hvor bulen er.
Læring
Rapportøren nævner selv vigtigheden af, at have vand til holddeltagerne under hele træningen. Desuden nævnes en grundig instruktion til stepkassen så alle ved, hvordan de skal træde op. Desuden sørge for, at kassen står med god afstand fra væggen.
Faglig opdateret: 10.02.2022
Indhold leveret af:
9260 Gistrup