Brækket ribben
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en osteoporosepatient brækker et ribben i forbindelse med en bløddelsbehandling.
Case
Under bløddelsbehandling af ryggen i fremliggende stilling siger patienten pludselig AV under behandling ud for T3-4. Der er ikke tale om dybdegående bløddelsbehandling, men patienten har lupus og derfor en del skade i bindevævet. Patienten har efterfølgende svært ved at ligge på maven pga smerter og spørger, om det kan være et brækket ribben. Terapeuten spørger ind til osteoporose, som patienten fortæller, at hun også har. Behandlingen stoppes og der aftales en opfølgende telefonsamtale dagen efter. Patienten kan rejse sig fra briksen uden problemer. Dagen derpå fortæller patienten, at det går bedre. Ca en uge efter ringer patienten igen og fortæller, at hun har fået ondt, og at hun har været ved lægen der skønner, at der ud fra historikken er tale om et brækket ribben.
Læring
Rapportøren er usikker på, hvad hun kunne have gjort anderledes. Hun vurderer selv, at der var tale om en meget mild form for behandling. Opmærksomhedspunktet går på, at man i sin anamnese får spurgt ind til osteoporose og tidligere episoder heromkring. Det skal være en indikator for valg af metode til behandling. F.eks. kan det at arbejde selv med øvelser imod tyngden være mere skånsomt end at få lette tryk på ryggen.
Faglig opdateret: 06.01.2022
Indhold leveret af:
9260 Gistrup