Patientsikkerhed og fald ved boldspil
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient under træning med bold op ad væg falder bagover.
Case
Patienten fik overbalance mens han var i gang med en boldøvelse, hvor han skulle kaste en bold op på væggen for efterfølgende at gribe den igen. Bolden blev kastet hårdere end tiltænkt, så det var tilbagestødet, som gav ham overbalancen. Han forsøgte at afværge faldet ved at gå hurtigt baglæns ca. 2-3m, men faldt bagover og slog kæben mod foden af en motionscykel. Der var ingen umiddelbare tegn på skade, og patienten meldte sig okay. Blev hjulpet på benene igen og fortsatte træningen efter en kort pause.
Læring
Rapportørens eget læringsforslag med at bolden kastes til terapeut for at styre boldens hastighed er relevant. Patienten placeres tæt på væg for at give mulighed for at støtte sig til denne. Desuden flyttes motionscykel ud til væggen, så den ikke stå i en evt. faldzone.
Generelt skal man sikre sig via test, at patientens balance er på det niveau, som den givne øvelse kræver.
Faglig opdateret: 04.03.2021
Indholdsansvarlig
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk