Fald på grund af glidemåtte
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient glider i en glidemåtte på gulvet med fald til følge.
Case
Dagens træning foregår på glidemåtter. Måtterne er delt ud til alle deltagere og ligger over hele gulvet - foran fødderne på deltagerne. En af deltagerne kommer lidt for sent til træningsstart, og idet hun krydser gulvet glider hun i en af måtterne. Der skete ingen skade, patienten ømmede sig kortvarigt over sine knæ og skinneben, men var med til resten af træningen.
Læring
Rapportøren nævner selv en opmærksomhed til for sent ankomne deltagere på træningsredskaberne på gulvet. Man kunne foreslå at deltageren enten gik foran eller bagved opsætningen for at minimere fald og fremme patientsikkerheden.
Faglig opdateret: 12.08.2021