Fald i træningscenter
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en dårlig gående patient falder over en ramme til en træningsmaskine med fald og slag af baghovedet til følge.
Case
En dårlig gående patient falder i træningscentret over en ramme til en træningsmaskine. Patient lander på ryggen og slår baghovedet i gulvet, som er dækket af en gummibelægning. Er ikke i stand til at gribe fat i noget eller på anden måde forebygge faldet. Der ses ingen synlige skader på hovedet. Patienten nævner, at hun har ondt hvor hovedet ramte gulvet.
Læring
Rapportøren nævner, at markeringer af kanter på træningsmaskinernes rammer er en god ide og ligeledes at skabes mere plads mellem maskiner. Man skal som behandler være opmærksom på, at selv et mindre slag af hovedet hos ældre kan give større blødning på grund af skrøbelige kar, og/eller fordi personen tager blodfortyndende medicin. Derfor skal man tale med patienten dels om der er nogen hjemme til at observere patienten og dels fortælle om symptomer ved en let hjernerystelse; så som hovedpine, kvalme, svimmelhed og døsighed.
Faglig opdateret: 17.09.2021