Patientsikkerhed og nakkebehandling
UTH Læringsartikel
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient besvimer i forbindelse med test af nakkens bevægelighed.
Case
Patienten kommer til første konsultation med mange smerter i venstre skulder, samt under armhulen igennem 1½ uge. Var ved egen læge for 6 dage siden, hvor han fik lagt en blokade i skulderen uden effekt.
Patienten føler sig meget låst i øvre ryg og nakke, og er tydelig smertepåvirket. Ved palpation findes kendt smerte højt thorakalt, der stråler op i skulderen og ud mod armhulen. Patienten synes allerede, at det føles som smerten letter efter palpation af området. Tester bevægeligheden ad modum McKenzie, hvor patienten laver siddende ekstension på en stol. Der er nedsat bevægelighed med smertestop, men ingen ændring. Tester derfor gentagne ekstensioner indenfor smertegrænsen, og beder patienten sige til, hvis smerten forbedres eller forværres undervejs. Efter 7 gentagelser forværres smerten, og patienten får det dårligt og begynder at svede rigtig meget. Patienten bliver bedt om at lægge sig på briksen, men når kun at sætte sig ned, før han besvimer. Efter et kort hvil og vand har han det fint igen. Forlader klinikken med færre smerter og mere bevægelighed end da han kom. Opfølgende konsultation den efterfølgende dag.
Der var meget varmt på klinikken den pågældende dag, hvilket kan have bidraget til, at patienten fik det så dårligt.
Læring
Under sin journalisering få spurgt grundigt ind til smerten og dens karakter. Desuden spørge mere ind til smerten undervejs i testen. Informere patienten om evt ubehag under testen - især ved ekstensioner. Sikre at der er en god ventilation på klinikken.
Indholdsansvarlig
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk