UTH i fysioterapipraksis 8
Patientsikkerhed og forflytning af non-kommunikativ patient fra rygliggende til siddende stilling.
Følgende artikel omhandler en hændelse på et bosted, hvor en non kommunikativ beboer pådrager sig et distalt brud på højre femur i forbindelse med forflytning fra rygliggende til siddende stilling.
Case
Under en fysioterapeutisk hjemmebehandling på et bosted fortages en behandling af en patient, som er velkendt og som terapeuten har et indgående kendskab til, idet patienten er regelmæssigt behandlet igennem 18 måneder.
Der foretages udspænding af arme og ben, mens hun ligger på ryggen i sin seng og efterfølgende skal der trænes siddende stabilitet og balance på sengekanten.
Under forflytningen fra liggende til siddende hører jeg en knæklyd, som jeg ikke kan bestemme hvor kommer fra. Selve forflytningen sker efter et nøje beskrevet regime, idet patienten er deseopereret i lænden og for 6 måneder siden har fået fjernet osteosyntesemateriale fra højre hofteled. Jeg undgår således torsionsvridninger og flytter benene parallelt med hinanden, mens fødder er fri af sengekanten. Efter hændelsen orienterer jeg plejepersonalet om sagen og udtrykker, at det nok var et facetled der gav sig i brystrygsøjlen. (patienten var ikke klagende efter knæklyden), men betonede at de gerne måtte kontakte mig hvis patienten virkede smertepræget.
Patienten tilses få dage efter hændelsen og samtidig ankommer den praktiserende læge, der er blevet tilkaldt fordi låret er begyndt at hæve. Patienten undersøges læge-fysioterapeut sammen og der henvises til røntgen og skadestuebesøg. Her konstateres et distalt brud på højre femur.
Patienten er i udgangspunktet immobil og uden voluntære bevægelser. Der er således ikke et funktionstab. Patienten kan være generet af gipsningen i forbindelse med lejring, men er glad og virker ikke forpint.
Læring
Udøve største forsigtighed ved behandling af patienter uden kommunikative færdigheder og have sin opmærksomhed på patientens nonverbale signaler. Løbende evaluering af egen praksis og løbende lægge op til vidensdeling om patienten mellem de involverede faggrupper.