UTH i fysioterapipraksis 7
Patientsikkerhed og fingerskade under nedpumpning af briks.
Følgende artikel omhandler en hændelse hvor en patient får sin finger i klemme i briksen under terapeutens nedpumpning af briks efter endt behandling. Der skete mild skade.
Case
Patienten er til behandling på klinikken. Patienten er kendt igennem længere tid. Patienten ligger fremlæggende på behandlingslejet og har armene ned på hver sin side af briksen. Behandlingen slutter, og jeg tørre patienten af hvorefter jeg træder på briksens udløser. Briksen er hydraulisk og køre ned. Pludselig siger patienten "AV" min finger er i klemme, og i det samme vrider han den fri. Fingeren er kommet i klemme inde under briksen, da den er i bunden. Fingeren er tydelig hævet og der er mindre blødning fra huden, hvor han vred den fri. Der kommes kold vand på fingeren, og der lægges plaster på riften. Der tjekkes om fingeren kan bøjes, og det kan den, trods den er godt hævet og øm.
Jeg undskylder og beklager forløbet og oplyser, at jeg indberetter denne hændelse som en UTH og forklare, hvad det er, og hvilke rettigheder han har som patient.
Patienten siger: "Jeg kunne have holdt mine fingre for mig selv" og smiler. Han har tid i kalenderen efterfølgende mandag, hvor vi aftaler at skaden tjekkes. Patienten går fra klinikken med en hævet og øm finger med en mindre blødning fra huden. Vi ses til behandling nogle dage efter, hvor patienten oplyser, at den er helt fin igen.
Læring
Terapeuten skal kommunikere klart og tydeligt til patienten om, hvad der skal ske og gøre opmærksom på, at patientens arme skal ligge langs kroppen på briksen, når denne pumpes ned. Efterfølgende opmærksomhedspunkt på, om armene er hvor de skal være inden nedpumpning.