UTH i fysioterapipraksis 8
Patientsikkerhed og løbebånd
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor en patient falder i forbindelse med at skrue op for hastigheden på et langsomt reagerende løbebånd.
Case
Patienten ville gå på løbebånd, og skruede op for hastigheden, mens der ikke stod en terapeut ved hende. Da løbebåndet reagerer langsomt, blev patienten ved med at skrue op for hastigheden. Pludselig gik det for stærkt. Patienten råber på terapeut, som løber over til løbebåndet. Terapeuten når at trykke på STOP-knappen, men patienten falder i samme øjeblik og lander på maven og slår hovedet ned i løbebåndet. Lander umiddelbart med den højre kind mod løbebåndet. Terapeut hjælper patienten i rygliggende med pude til at støtte nakken. Herefter tilkaldes to kollegaer, som hjælper patienten op og der tilkalder ambulance. Patienten kom med ambulance på sygehus. Der var ingen brud. Fik sår på højre underarm og er forslået i hovedet.