Patientsikkerhed og beskæring af hård hud
UTH i fodterapipraksis
Følgende artikel omhandler en hændelse, hvor patienten påføres en lille blødning, fordi hun trækker foden tilbage under behandlingen.
Case
Under beskæring af hård hud distalt i lateral sulcus sker der en læsion svarende til 3. tå på venstre fod. Patienten er ofte nervøs ved fodbehandling og bliver nemt forskrækket eller bange, og trækker foden til sig. Der kommer en lille blødning på stedet i forbindelse med at foden trækkes tilbage. Der renses med microdacyn og påsættes steril forbinding. Patienten får mundtlig vejledning i håndtering af skaden og om ved komplikationer at henvende. sig til egen læge.
Læring
Rapportørens eget forslag med at holde et fast greb på foden er relevant og godt. Et andet fif kunne være afvigemanøvre, som at tale med patienten om noget helt andet f.eks.om deres familie eller noget de har passion for. Det kan være med til at nedsætte nervøsiteten.
UTH teamet takker for rapportering af denne utilsigtede hændelse. Læring fra hændelsen gives hermed videre.
Utilsigtede hændelser samt eventuelle forslag til forebyggelse heraf kan indsendes via www.dpsd.dk
På forhånd tak for jeres input.
Koordinator for patientsikkerhed på specialyderområdet, Marianne Kongsgaard m.kongsgaard@rn.dk
Indhold leveret af:
9260 Gistrup