Sportsmedicinsk Center, Regionshospitalet Hjørring
Indledning
Sportsmedicinsk Center modtager motionister, eliteidrætsudøvere og professionelle sportsfolk henvist fra hele Region Nordjylland.
De praktiserende læger har adgang til telefonkonference med Sportsmedicinsk Center mhp. råd og vejledning indenfor idrætsmedicinske problemstillinger.
Telefontid mandag, tirsdag og torsdag kl. 14.00-14.30 på telefon 97 64 26 29
Kriterier for henvisning
Sportsmedicinsk Center modtager patienter med overbelastningsskader opstået i forbindelse med motion/idrætsaktivitet.
Vi modtager gerne henvisninger på atleter som egen læge gerne selv vil følge til dørs, men som ønsker at blive bekræftet i diagnose og/eller plan.
Det er ikke et krav, at patienterne er konservativt behandlet med f.eks. fysioterapi.
Der skal IKKE bestilles MR-skanning forud for henvisning til Sportsmedicinsk Center.
Vi ser gerne børn over 8 år med oplagte overbelastningsskader i relation til idræt.
Vi modtager IKKE patienter med akutte traumer, der skal ses i skadestue eller kirurgisk regi. Vi udreder heller ikke rygpatienter eller patienter med oplagt kirurgiske problemstillinger.
Henvisningen sendes til
8003 199 Hjr Klinisk Sportsmedicin og Sundhed, Lokationsnummer 5790002509933
Forløb i specialist regi
Sportsmedicinsk Center tilbyder undersøgelse af specialuddannede idrætsmedicinske læger med henblik på diagnostik, behandling og plan.
De idrætsmedicinske patienter vil blive undersøgt i et team af speciallæger. Der vil ved behov blive udarbejdet specifikke træningsplaner for patienterne, som i samarbejde med de praktiserende læger eller fysioterapeuter i primærsektoren eller klubregi, kan implementeres frem mod optimal belastning.
Ultralydscanning er en vigtig del af vores udredning sammen med den kliniske diagnostik.
Sportsmedicinsk Center ønsker at understøtte primærsektoren, med viden og kompetenceudvikling inden for det idrætsmedicinske område
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Louise Hjelm og Helene Juhl-Olsen