Henvisning til speciallæger med vurdering inden for 30 dage
Information til almen praksis om speciallæger i Region Nordjylland
For at understøtte samarbejdet om patienten er der pr. 1. oktober 2022 indført en nyskabelse i de praktiserende speciallægers overenskomst, så almen praksis kan få visse patienttyper vurderet hos en praktiserende speciallæge inden for 30 dage. Læs mere i PLOrientering 15/2022
Sådan bruges den nye mulighed:
- Tjek at patienten falder inden for de kategorier, der fremgår af listen.
- Kryds af i den nye henvisningstype ”Enkeltstående konsultation”.
- Send henvisningen direkte til den speciallæge, du ønsker patienten henvist til.
- Informér patienten om, at vedkommende ses af speciallægen én gang, og at det er til brug for din afklaring/planlægning af det videre forløb.
- Speciallægen indkalder patienten, som ses til konsultation inden for 30 dage.
- Tilbagemeldingen til dig sker via en såkaldt korrespondancemeddelelse i dit Lægepraksis-system.
Se en oversigt over speciallæger i Region Nordjylland her
Indholdsansvarlig
Praksiskoordinator Morten Ohrt, ohrt.engsig@dadlnet.dk