Subakut daghospital
Indledning
Fra d. 1. februar 2025 er det muligt at henvise til et subakut daghospital på regionens hospitalsmatrikler i Aalborg, Hjørring, Hobro og Thisted. Henviste patienter ses i daghospitalet indenfor 72 timer og vurderes ved speciallæge. Formålet er at undgå uhensigtsmæssige ophold i akutmodtagelsen, og sikre et bedre forløb for patienten.
Målgruppen
Patienten som er uafklaret og hvor henvisende læge finder sygdomsudviklingen bekymrende. Det er patienten som ikke har behov for akut vurdering, men kan ses subakut, hvilket garanteres indenfor 72 timer, og hvor der ikke er mulighed for subakut specialespecifik vurdering.
Ved mistanke om cancer benyttes relevante kræftpakker.
Forløb
Forløbet igangsættes via kontakt til AMK eller via almindelig henvisning til subakut daghospital på Aalborg Universitetshospital eller Regionshospital Nordjylland. Her bliver patienten visiteret af en speciallæge til daghospital eller subakut tid i relevant speciale.
Daghospitalerne bemandes af speciallæger, der vil undersøge, udrede og behandle patienten samt lægge en plan for det videre forløb, fx opfølgning ved relevant ambulatorium.
Subakut daghospital benyttes som et alternativ til akut vurdering eller specialespecifikke subakutte tilbud (se en oversigt her), som bør benyttes ved afklaret diagnose / speciale.
Information til patienten
Det er vigtigt at patienten er informeret om tidspunkt for den subakutte undersøgelse:
- Ved kontakt til AMK afklares tidspunkt og kørsel direkte med patienten.
- Ved elektiv henvisning til subakut daghospital får patienten besked fra hospitalet om tidspunktet (enten via telefon eller eBoks) samt transport, hvis egen læge har anført behov for dette ved henvisningen.
Egen læge bør afklare, om patienten selv er i stand til at modtage besked og fremmøde. Hvis ikke patienten er i stand til dette, bør pårørende og/eller kommune være informeret.
Henvisning
Henvisningen sendes til subakut daghospital i Aalborg, Hobro, Hjørring eller Thisted.
Henvisningen bør indeholde
Henvisning bør følge fraserne i den gode henvisninger, herunder anførelse af:
- Problemformulering, herunder begrundelse for at patienten skal ses subakut
- Patientens kognitive evner, herunder om patienten kan modtage besked, og selv er i stand til at komme til aftalen
- Eventuelle pårørende, herunder telefonnummer
- Kommunal tilknytning, fx plejehjem eller hjælp i eget hjem
- Behov for aftalt transport i forbindelse med indkaldelsen (siddende eller liggende transport)
Information om modtagne afdelinger
- Hobro: 8001598 Hob Subakut Daghospital, lokationsnummer 5790002756672
- Aalborg:8001648 Alb Subakut Daghospital, lokationsnummer 5790002756535
- Hjørring: 8003467 Hjr Subakut Daghospital, lokationsnummer 5790002756788
- Thisted: 760346V Thy Akut Visitation, lokationsnummer 5790002513893
Indholdsansvarlige
Praksiskoordinator Morten Ohrt, ohrt.engsig@dadlnet.dk
Koordinerende læge i Nord-KAP, Marianne Siersbæk, masi@rn.dk