Lungekræft
I nedenstående link finder du vejledning om, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om lungekræft
Oversigt over indgang til pakkeforløb
-til brug i almen praksis.
En samlet oversigt over alle kræftpakkeforløb kan ses her
Ved nedenstående symptomer hos person over 40 år med relevant rygeanamnese overvej henvisning til: CT-scanning med kontrast af thorax og øvre abdomen
- Hoste af mere end 4-6 ugers varighed hos en tidligere lungerask person
- Ændringer i hostemønstret hos person med kronisk bronchitis
- Nytilkommet åndenød med abnorm spirometri uden anden oplagt forklaring herpå
- Hæmoptyse (uanset alder og tobaksanamnese)
- Stridor af ukendt årsag bør, udover ovennævnte CT-skanning, føre til spirometri og laryngo-bronkoskopi
- Almensymptomer i form af træthed, manglende appetit, vægttab, trombocytose
- Andre symptomer på lungekræft kan være opspyt, brystsmerter, pneumoni, pleuraeffusion, Stokes krave, neuropati, knoglesmerter, trommestikfingre, skuldersmerter.
- Hæshed af mere end fire ugers varighed hvor patienten dog primært skal ses af ØNH-Læge
(ved symptom 6 og 7 bør man overveje om vedkommende i stedet skal i Pakkeforløbet: Mistanke om Alvorlig Sygdom (MAS – patient), der kunne være kræft. Læs mere i forløbsbeskrivelse for Diagnostisk center her)
Overvej CT-scanning tolker vi som, at vedkommende bør / skal henvises til CT-scanning, hvis der ikke i patientens tilstand er noget afgørende, der taler imod udredning. Om der efterfølgende skal gives behandling er en anden sag. Kontakt evt. lungemedicinsk bagvagt via tlf. nr. 9766 0000
Relevant rygeanamnese tolker vi som dette:
- Har man eller har man haft et dagligt forbrug af røg tobak i over 3 mdr. er man ryger eller tidligere ryger. Har man aldrig haft et dagligt forbrug, f.eks. festrygning kan man sidestilles med en aldrig ryger.
- Rygning eller tidligere rygning medfører en øget risiko for lungekræft som er ligefremt proportionelt med antallet af pakkeår. Alt andet lige vil varighed af rygning og tidlig debutalder øge risikoen yderligere. Risikoen kan være øget 20 gange eller mere sammenlignet med aldrig rygere.
Efter rygestop aftager risikoen gradvist og nærmer sig den lave risiko, som ses blandt aldrig-rygere i løbet af ca. 15 år.
Henvisning
Ved mistanke sendes henvisning til den regionale billeddiagnostiske afdeling mhp. CT af thorax og øvre abdomen med iv. kontrast. Husk at tage s-creatinin. Er der suspekte fund sættes us. på ved næste dags ”akut lungekræftkonference” (ALK).
Svar på CT-scanning skal foreligge indenfor 14 kalenderdage - gerne tidligere.
Begrundet mistanke
Mistanke om lungekræft på baggrund af CT-scanningen udløser vurdering på næstkommende hverdags lungemedicinske kræftpakkekonference.
Efter kræftpakkekonferencen orienteres patient og egen læge via det konferencenotat, der indskrives i forlængelse af CT beskrivelsen, således at egen læge har mulighed for at drøfte situationen med patienten inden fremmøde på Lungemedicinsk Afdeling. Derfor en god ide med opfølgende konsultation, når dette svar foreligger.
Hvis man på et alm. rtg af thorax finder forandringer, der tyder på lungekræft kontakter røntgen afdelingen den henvisende læge med henblik på henvisning til CT–scanning af thorax og øvre abdomen.
Henvisningen til lungekræft pakkeforløbet bør indeholde
(=fraser i pakkehenvisning)
- Anamnese:
- Rygning.
- Dyspnø.
- Hæmoptyse.
- Objektiv undersøgelse:
- Laboratorieværdier og billeddiagnostik:
- Medicin (=opdateret FMK):
- Comorbiditet:
- Allergi:
- Sagt til pt.:
- Pt. er informeret om kræftpakkeforløb.
- Praktisk:
- Tolkebehov?
Henvisningen bør indeholde ovenstående information og ikke blot være copy-paste af en CT-beskrivelse.
Det er vigtigt, at patienten er egnet til udredning og har givet sin accept.
Links
ICPC
R26, R84, R85, R86.
Oplysninger om modtagende afdelinger
De billeddiagnostiske afdelinger i Region Nordjylland:
- 7603 021 Thy Billeddiagn. Afd. (Lokationsnummer 5790000200726)
- 8001 047 Alb Røntgen Ambulatorium (Lokationsnummer 5790000192137)
- 8003 027 Hjr Billeddiagnostisk afd. (Lokationsnummer 5790000192182)
- 8003 02F Frh Billeddiagnostisk Amb. (Lokationsnummer 5790000191055)
Lungemedicinsk Afdeling:
- Aalborg Universitetshospital, 8001179 Alb Lungemedicinsk Afdeling, lokationsnummer: 5790000190027
Indholdsansvarlige
Ninna Schultz, Praksiskonsulent for lungemedicinsk afdeling, ninnaschultz@gmail.com
Rana Bibi, Ledende overlæge for lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital, Lungemedafd.aalborguh@rn.dk
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.