Lungemedicinsk udredning, Henvisning til
Indledning
I bestræbelserne på at mindske patienternes ventetid på udredning, bør henvisninger til lungemedicinsk udredning på Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg UH og Regionshospital Nordjylland indeholde følgende:
Henvisning bør indeholde
- Anamnese inkl. tobaksanamnese.
- Der bør være foretaget spirometri, og resultatet bør fremgå af henvisning, gerne som vedhæftet PDF. Alternativt FEV1 absolut og procent, FVC absolut og procent samt ratio. Hvis patienten ikke kan gennemføre spirometri, anføres dette.
Før henvisning
- FMK ajourføres.
- Røntgen af thorax eller CT-scanning af thorax, hvis relevant.
- Der bør foreligge svar på biokemi afhængigt af henvisningsdiagnose. Biokemi bør maks. være 2 år gammel, med mindre andet er nævnt:
Biokemi
- Astma/Dyspnø/Hoste1 (se laboratorieprofil på Webeq):
- hæmoglobin
- Inhalationsantigen panel-IgE
- Leukocyttype gruppe (diff)
- obs. KOL/kendt KOL (se laboratorieprofil på Webeq):
- hæmoglobin Leukocyttype gruppe (diff)
- Hvis patienten er under 60 år, tages også: Antitrypsin, hvis den aldrig er taget før.
- obs. lægemiddelallergi (penicillin)
- RAST-penicillinpanel, tidligst 4 uger efter reaktion.
- Webeq: Allergi antibiotika-IgE (IgE-C-anti)
- obs. pollenallergi
- RAST-inhalationspanel.
- obs. allergi for bistik/hvepsestik
- Blodprøver tages tidligst 4 uger efter reaktion.
- Webeq: Insektallergi-IgE (IgE-insekt)
1Særligt for hoste:
Hoste er generende og til tider en invaliderende tilstand, som dog langt oftest er på benign baggrund. Jo længere patienten har haft hoste, des mindre er chancen for, at lungemedicinsk udredning giver anledning til diagnostisk afklaring og andre forslag til behandling. Derfor anbefales det, at tilgangen er pragmatisk, og at man forsøger behandling rettet mod mest oplagte årsager. Inden behandlingsforsøg udredes der med spirometri og billeddiagnostiske undersøgelser afhængigt af anamnese, herunder diagnostisk CT-scanning hvis patienten opfylder kriterier for CT thorax i kræftpakkeforløb
Følgende overvejes afprøvet inden henvisning, som årsag til hosten:
- Postnasal drip ved nasalstenose og rhinit: Behandles med nasalsteroid i mindst 2 måneder.
- Refluks: Behandles med PPI i mindst 2 måneder, eleveret hovedgærde, nedsat fødeindtag til aften.
- Astma: Inhalationssteroid i mindst 2 måneder (Rigtig mange henviste patienter ender med astmadiagnose i Lungemedicinsk Udredningsklinik)
- Sekret: Ved produktiv hoste skal anbefales PEP-fløjte, som kan købes på apoteket, og der medfølger vejledning (der ligger også en fin vejledning på lunge.dk). Overvej at sende ekspektorat til dyrkning.
- Tør hoste: Kan forsøges behandlet med hostestillende, f.eks. Kodein, og selvfølgelig pausering af ACE-hæmmer.
Hvis intet af ovenstående har effekt på patientens hoste, kan patienten henvises til udredning.
Supplerende information
Patienter henvist til lungemedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital vil i mange tilfælde blive set i udredningsklinik i Hobro.
Indholdsansvarlig og forfattere
Ninna Schultz, Praksiskonsulent for de lungemedicinske afdelinger
Cheflæge Thea Heide Faaborg, Aalborg Universitetshospital
Specialeansvarlige overlæge Bente Grønlund, Regionshospital Nordjylland
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.