Henvisning til psykologhjælp

Henvisning til psykolog i korte træk

• Personer med let til moderat angst eller depression samt personer med en psykopatologisk reaktion kan henvises.
• Lægen kan som udgangspunkt henvise til psykologhjælp inden 6 måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at personen ønsker psykologhjælp. Henvisning kan dog også udstedes senere og skal i alle tilfælde udstedes senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed (Tidsbegrænsningen for, hvornår en henvisning skal være udstedt, gælder ikke for persongruppe 9, 10 og 11).
• En henvisning giver ret til max. 12 samtaler, dog kan let til moderat depressive eller angste opnå op til 2 x 12 samtaler efter henvisning fra lægen. 
  En henvisning er gyldig i op til en måned efter udstedelsen. I den periode skal klienten have kontaktet en psykolog og lavet aftale om opstart. Ved psykologskift skal der ikke laves ny henvis-ning, men der fortsættes på eksisterende henvisning. 
• Hvis en person er udsat for flere hændelser, så vil hver ny hændelse udløse ret til en ny henvisning. Dette omfatter også angst og depression. Hvis en person har fået behandlet angst eller depression med to henvisninger, så kan personen få en ny henvisning, såfremt der er en ny hændelse til årsag for, at der er udløst angst eller depression.

Henvisningsårsager

Gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede personer har ret til tilskud til behandling hos psykolog, hvis de hører ind under én af følgende grupper. Tilskuddet udgør 60 % af psykologens honorar.

1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre 

Det, at der tales om ofre, indebærer, at det er den person/de personer, som røveriet, volden eller voldtægten er gået ud over, der primært er berettigede til psykologhjælp. Derudover kan indirekte ofre være omfattet af overenskomsten. Ved indirekte ofre forstås personer, der uden at være det direkte offer for røveri, vold eller voldtægt, alligevel er involveret i episoden på en sådan måde, at de eksempelvis har været udsat for reel fare. Med reel fare menes reel legemlig såvel som psykisk fare for livskvalitet, udvikling og trivsel. For eksempel vil personer, der ikke er direkte omfattede af risiko for legemlig fare, men som har væsentlig emotionel tilknytning til implicerede parter, være omfattede såfremt deres psykiske udvikling og trivsel bringes i reel fare/risiko i forbindelse med den pågældende hændelse. Ligeledes vil personer, der involverer sig som hjælpere eller i forbindelse med hændelsen udsættes for en trussel, være omfattet af overenskomsten. Derimod vil personer, der kommer til at overvære en episode som vidner eller tilskuere, ikke være omfattet af overenskomsten. Formuleringen udelukker også, at den der er årsag til røveriet, volden eller voldtægten omfattes af overenskomsten. Der kan dog være situationer, især i forbindelse med vold, hvor det kan være meget vanskeligt at afklare, hvem der er årsag til volden, og hvem der er offeret. I disse situationer må man lægge vægt på, om den henvisende skønner, at de pågældende er i en krise på baggrund af hændelsen, og derfor har et behov for psykologhjælp. 

Den vold, der kan være udøvet vil typisk være fysisk, men kan undtagelsesvis være psykisk. Der stilles ikke krav om, at der er tale om en vis grovhed i volden. Som et eksempel herpå kan mobning på arbejdspladsen betragtes som psykisk vold. I princippet kan selv en mild vold bringe en person i krise. Endelig stilles der ikke krav om, at der er rejst straffesag eller sket domfældelse af gerningsmanden. 

Vold i familien er også omfattet af overenskomsten. Man skal dog være opmærksom på, at henvis-ningen skal være udstedt senest 12 måneder efter den hændelse, der er årsag til henvisningen, fandt sted, hvorfor tilfælde, hvor volden har stået på gennem længere tid og kan betragtes som et element i et fast livsmønster, ikke vil være omfattet af overenskomsten.  

For så vidt angår voldtægt vil personer, der har været udsat for forsøg på voldtægt, uanset formule-ringen, også være berettiget til psykologhjælp efter overenskomsten. Det kan i en sådan situation være tilfældigt, om overgrebet er beskrevet som forsøg på voldtægt eller andet seksuelt overgreb, og begrebet bør derfor ikke fortolkes for snævert. 

2. Trafik- og ulykkesofre 

Ved trafik- og ulykkesofre forstås den eller de direkte involverede samt indirekte involverede, uden hensyntagen til, hvem der er årsag til ulykken. 

Ved trafik forstås for eksempel bil, cykel, og gående trafik samt mindre privatfly. 

Ved ulykkesofre forstås alle andre former for ulykker end trafikulykker. Det kan være vanskeligt at fastlægge, hvornår der er tale om en ulykke og ikke bare et uheld, men dette må også ses i forhold til, om den pågældende på baggrund af oplevelsen får et behov for psykologhjælp. Således kan det objektive omfang af ulykken ikke være afgørende for, om den pågældende er omfattet af overens-komsten eller ej. Dog må helt banale uheld kunne udelukkes. 

3 og 5. Pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom og pårørende til alvorligt psykisk syge personer 

Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, søskende og børn. Sted-forældre og halvsøskende vil også normalt være omfattet. Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude vil normalt ikke være omfattet, men i det om-fang disse er den eneste familie, vil de kunne være omfattet.  

I begrebet "alvorligt psykisk syge" ligger, at der skal være tale om en psykisk sygdom, der har afgørende betydning for den pågældendes adfærd og relationer til omverden. Selve diagnosen er ikke afgørende, men der må ses på, om de konkrete følger af sygdommen er så omfattende og massive, at sygdommen må betegnes som alvorlig psykisk sygdom. Da selve diagnosen ikke er afgørende, må der tages udgangspunkt i de faktiske omstændigheder og de konkrete følger af sygdommen.
12-måneders grænsen for at få en henvisning til en pårørende til en person ramt af alvorlig psykisk sygdom er ikke begrænset til tidspunktet for diagnosticering af den alvorligt psykisk syge. Beregningen af 12-måneders perioden sker fra det tidspunkt, hvor der indtræder ændringer i den henvisningsberettigedes adfærd som følge af at være pårørende til en alvorligt psykisk syg.

4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom 

“Alvorligt invaliderende sygdom” fortolkes ikke blot som sygdomme, der nødvendigvis straks invaliderer den pågældende alvorligt. Begrebet omfatter også alvorlige sygdomme, hvor det at diagnosen stilles, bringer den pågældende i en krise. Der kan derfor være tale om cancer, AIDS, blodpropper, leddegigt, lige såvel som de fysisk meget invaliderende sygdomme som sklerose, muskelsvind osv.  

Fristen ved henvisningstidspunktet må normalt regnes fra det tidspunkt, hvor sygdommen indtræder/ diagnosen stilles, dvs. fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver bekendt med, at han/hun lider af den pågældende sygdom. Det forhold, at en person tidligere har haft f.eks. cancer/en blodprop, udelukker ikke, at den pågældende er omfattet af ordningen ved et nyt tilfælde af cancer/blodprop, jvf. også bemærkningerne herom nedenfor. 

Psykisk syge personer er omfattet af overenskomsten i det omfang, de har været ude for en af de i overenskomsten nævnte hændelser, idet psykisk sygdom i sig selv ikke er en alvorligt invaliderende sygdom i overenskomstens forstand.  

6. Pårørende ved dødsfald 

Ved pårørende forstås den nærmeste familie, jfr. bemærkningerne herom under punkt 3 og 5. 

Uanset der tales om dødsfald, vil også forældre til et dødfødt barn være omfattet af overenskomsten. Efter anmærkning ad § 2, stk. 1 i overenskomsten forstås ved dødsfald tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge. 

7. Personer, der har forsøgt selvmord 

Der er tale om en person, der har forsøgt at tage sit eget liv. 

8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge  

Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til Abortsamrådet. 

9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb 

Henvisning til behandling er ikke omfattet af 6 og 12 måneders reglerne. Henvisning til psykologbehandling kan ske gennem hele personens liv, blot skal hændelsen være sket i barndommen nærmere betegnet inden personens fyldte 18 år.

10. Personer med let til moderat depression, der er fyldt 18 år* 

*Unge mellem 18 og 21 år er berettiget til vederlagsfri psykologbehandling mod let til moderat depression. Fra 2. halvår 2021 udvides ordningen, så den omfatter alle i aldersgruppen 18-24 år. Ord-ningen gøres desuden permanent.

Kriterier, der skal være opfyldt, før henvisning af patienter med depression til psykolog, jf. Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for henvisning til psykolog:

• Patienten kan med fordel interviewes med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier for depression over mindst 2 samtaler.
• Patienten bør være udredt som beskrevet i DSAMs kliniske vejledning om unipolar depression. Eksempler på test findes i DSAM’s vejledningen.
• Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser bør være udelukket som primær sygdom.
• Depressionens sværhedsgrad bør vurderes ved hjælp af psykometrisk test. Depressionsgraden skal være let til moderat for, at patienten kan henvises til psykolog med tilskud.
• Funktionsevnen skal være nedsat i lettere til moderat grad på grund af depressionen – den nedsatte funktionsevne kan f.eks. vise sig ved isolationstendens, vanskeligheder ved at gå på arbejde på grund af depression eller ved hukommelses- og koncentrationsbesvær. Derudover kan der før henvisning til praktiserende psykolog tages stilling til, om patienten kan have gavn af:
  • støttende samtaler hos den praktiserende læge (eventuelt kombineret med farmakologisk behandling)
  • et mere tværfagligt tilbud (end almen praksis og praktiserende psykolog)
  • henvisning til psykiater (f.eks. ved tvivl om diagnose/behandling, eller ved kompliceret sygdom)

Patienter, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for depression, men har symptomer på f.eks. stress, personlighedsforstyrrelse eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykologbehandling med tilskud.

11. Personer, der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og er fyldt 18 år*

*Unge mellem 18 og 21 år er berettiget til vederlagsfri psykologbehandlingmod let til moderat angst. Fra 2. halvår 2021 udvides ordningen, så den omfatter alle i aldersgruppen 18-24 år. Ordningen gøres desuden permanent.

Kriterier, der skal være opfyldt, før henvisning af patienter med let til moderat angst til psykolog jf. Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for henvisning til psykolog:

• Patienten bør interviews med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier for angsttilstande.
• Patienten bør være udredt som beskrevet i DSAMs kliniske vejledning om angsttilstande.
• Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser bør være udelukket som primær sygdom.
• Angstdiagnose(r) og sværhedsgrad bør vurderes ved psykometrisk test. Sværhedsgraden skal være let til moderat.
• Funktionsevne skal være nedsat i lettere til moderat grad pga. angst. Den nedsatte funktionsevne kan f.eks. vise sig ved isolationstendens, undgåelsesadfærd (f.eks. ved at undlade at benytte offentlige transportmidler), vanskeligheder ved at gå på arbejde på grund af angsten eller ved hukommelses- og koncentrationsbesvær. 

Derudover kan der før henvisning til praktiserende psykolog tages stilling til, om patienten kan have gavn af:

• Støttende samtaler hos den praktiserende læge (eventuelt kombineret med farmalogisk behandling)
• Et mere tværfagligt tilbud (end almen praksis og praktiserende psykolog)
• Henvisning til psykiater (f.eks. ved tvivl om diagnose/behandling eller ved kompliceret sygdom)

En henvisning til psykologhjælp bør indeholde

• En beskrivelse af problemstillingen, herunder dens varighed og formålet med henvisningen
• En beskrivelse af de symptomer og fund, der ligger til grund for vurdering af diagnose og sværhedsgrad. Dette kan også inkludere en beskrivelse af symptomer
• på en psykopatologisk reaktion med let til moderat nedsat funktionsevne
• Tidligere psykiske problemstillinger
• Eventuelle psykosociale forhold, der er relevant for tilstanden
• Beskrivelse af somatisk udredning
• Beskrivelse af hidtidige behandlingsforløb og eventuel medicinsk behandling for angst samt anden relevant medicinsk behandling
• Beskrivelse af relevant komorbiditet
• Anden relevant medicinsk behandling

Indholdsansvarlig

Rikke Thorst, r.thorst@rn.dk, Nære Sundhedstilbud - Praksisenheden, Region Nordjylland. Tilrettet til sundhed.dk af Peter Bystrup.