Kræft i hjernen
Kriterierne for henvisning til pakkeforløb for hjernekræft er følgende:
- CT- eller MR-skanning (udført på andre indikationer) har påvist rumopfyldende proces i hjernevævet.
- Nyopstået fokalt neurologisk udfaldssymptom (fx halvsidig lammelse, styringsbesvær, føleforstyrrelse eller afasi) progredierende over dage/uger uden andre sandsynlige forklaringer, som fx subduralt hæmatom eller multipel sklerose.
- Nyopstået epileptisk anfald hos voksne uden andre sandsynlige forklaringer som fx misbrug eller søvndeprivation.
- Nyopstået adfærds-/personlighedsændring eller kognitivt deficit, progredierende over uger/få måneder uden andre sandsynlige forklaringer, som fx primær demenssygdom, psykisk lidelse eller misbrug.
- Nyopstået hovedpine eller markant ændring i tidligere hovedpinemønster, som er progredierende over 3-4 uger, og hvor grundig syghistorie og objektiv undersøgelse ikke har afsløret andre sandsynlige forklaringer, som fx traumefølger, bihulebetændelse, analgetika-overforbrug, nyopstået migræne eller svære myoser i nakke/ansigtsmuskulatur.
Såfremt henvisningskriterierne ikke er opfyldt, kan henvisningen blive returneret med begrundelse og evt. anbefaling om kontakt til neurologisk specialistrådgivning.
Henvisningsprocedure
Pakkehenvisningen / Dynamisk henvisning (Hjernekræft region Nord) indeholdende anamnese og oplysninger til MR metaleskema sendes til neurologisk ambulatorium (ikke til røntgenafdelingen) hvor efter henvisningen visiteres af neurolog på førstkommende hverdag.
Patienten modtager en indkaldelse i e-Boks eller ved telefonisk opringning. Patienten gives tid til MR-scanning inden for 5 hverdage.
Ved tvivl om behov for drøftelsen af eventuel henvisning i kræftpakkeforløb kontaktes neurologisk specialistrådgivning mellem 14-15 på tlf. nr. 9765 4700. I tilfælde, hvor der aftales henvisning, trods ikke opfyldte kriterier, bedes det anført, at sagen er drøftet med neurolog + neurologens navn.
Henvisningen bør indeholde
(=fraser i pakkehenvisning)
- Oplysninger om opfyldt henvisningskriterie ( se ovenstående).
- Anamnese( uddyb symptomer i relation til ovenstående henvisningskriterie)
- Objektiv undersøgelse ( relevante fund ved neurologisk undersøgelse)
- Relevant comorbiditet (herunder evt. tidl. cancersygdomme)
- Kreatinin (ved pt > 65 år, kendt nyresygdom eller diabetes (max 4 uger gammel kreatinin værdi)
OBS. ved akut forløbende nyresygdom, så dog max 1 uge gammel samt konferering med nefrolog) - Telefonnummer (til patient eller pårørende)
- Metalskema oplysninger:
- Højde og vægt
- Nyresygdom
- Diabetes
- Pacemaker/metal i kroppen? ( Ja/nej - ved ja, opgiv navn, type, årstal og sygehus)
- Gravid? (1. Trimester er kontraindikation)
- Ammer? (Ja/nej)
- Klaustrofobi? (Ja/nej)
- Kan patienten ligge stille? (Ja/nej)
- Fravælger patienten i.v. kontrast? (Ja/nej)
Forløb på sygehus
Neurologisk afdeling er ansvarlig for at formidle scanningsvar til patient og egen læge.
Såfremt kræftmistanken afkræftes afsluttes patienten til opfølgning hos egen læge.
Links
Hjernesvulster hos voksne på Lægehåndbogen.
SST's vejledning om pakkeforløb for primær hjernekræft
ICPC
N26, N74, N75, N76
Oplysninger om modtagende afdelinger
Aalborg Universitetshospital - 8001 199 Alb Neurologisk amb. 5790000190065
Indholdsanvarlige
Mette Bolvig Poulsen, praksiskonsulent.
Lotte Vinge, Cheflæge, neurologisk afd, Aalborg Universitetshospital.
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
9260 Gistrup