Spring til indhold

Karpaltunnelsyndrom (CTS)

Forløbsbeskrivelse

Opdateret

Indledning

Karpaltunnelsyndrom (CTS) er den hyppigst forekommende nervekompression. Sygdommen rammer fire procent af den voksne befolkning. Bilaterale symptomer forekommer hyppigt. En række medicinske tilstande er associerede med CTS. Eksempelvis hypothyreose, hæmodialyse, graviditet, obstruktiv søvnapnø, fedme og rheumatoid arthritis samt diabetes mellitus.

Neurofysiologiske undersøgelser skal ikke foreligge før henvisning, men det anbefales, idet patienten med positiv ENG med moderate til svære forandringer kan bookes direkte til operation. 

I Region Nord varetages behandlingen på hospitalet ved håndkirurgisk og neurokirurgisk afdeling eller i primær sektoren hos de praktiserende ortopædkirurgiske speciallæger.

Undersøgelser i almen praksis

Symptomer

Klassiske symptomer indebærer: 

  • Følelsesløshed, prikkende fornemmelser eller smerter i de 3 radiale fingerstråler. Udstråling af symptomer til underarmen kan forekomme. 
  • Søvnforstyrrelser på grund af symptomerne. Symptomerne lindres ved at ryste hånden.
  • Svaghed i hånden. 
  • Patienterne føler sig fummelfingrede. Forværring af paræstesierne ved aktiviteter såsom bilkørsel, cykling, eller ved at holde en bog. Generne tiltager om dagen efterhånden som sygdommen aggraveres.

Diagnostik

Der er ingen facitliste hvad angår diagnostik af karpaltunnelsyndrom. Diagnosen er i de fleste tilfælde baseret på anamnese og objektiv undersøgelse. Ingen enkelt test er isoleret set tilstrækkelig. Ved tvivl kan man henvise til ENG.

Eksempler på diagnostiske tiltag ved objektiv undersøgelse i almen praksis:

  • Er der muskelatrofi i thenar?
  • Provokative tests:
    • Phalens test
    • Tinels test
    • Durkans test
  • Er følesansen påvirket?

Ikke-kirurgisk behandling

De fleste patienter med milde/moderate symptomer, uden neurologiske udfald, responderer på konservativ behandling. Evidensen for effekten af de enkelte konservative terapier er dog lav. Der er bl.a. påvist effekt af skinnebehandling, mobilisering af nerven (udføres af nogle fysioterapeuter) og perorale steroider.. Injektion af binyrebarkhormon i karpaltunnelen har ofte god effekt, men er som regel forbigående. Diuretika, NSAID-præparater og vitamin B6 har ingen virkning.

Henvisning

Patienten kan henvises direkte til ortopædkirurgisk speciallægepraksis eller til Ortopædkirurgisk Fællesvisitation. 

Forløb i ortopædkirurgisk speciallægepraksis

Patienten kan henvises direkte til ortopædkirurgisk speciallægepraksis mhp. klinisk og ultrasonisk vurdering.

ENG er ikke et krav. Men patienten har mulighed for operation samme dag, hvis der foreligger positivt ENG, og der hos speciallægen findes klare kliniske og ultrasoniske fund. Ved kortvarige og lette symptomer samt fravær af ENG fund tilbydes ikke operation direkte. 

Forløb på hospital

Henvisning sendes til 800153V Ortopædkirurgisk Fællesvisitation 8lokationsnr.: 5790002514555) der visiterer til enten håndkirurgisk eller neurokirurgisk behandling. 

De fleste patienter med CTS vil blive opereret samme dag, de møder til forundersøgelsen, hvis der foreligger en positiv ENG med moderat til svære forandringer.  

Patienten vil som udgangspunkt blive booket til en forundersøgelse uden operationsmulighed på dagen, hvis;

  • der ikke foreligger ENG,
  • ENG viser lette forandringer, 
  • forløbet har været meget kort eller meget langt.

Den fast strukturerede undersøgelse er funderet på sygehistorien og den kliniske undersøgelse. Patienter med klassiske fund tilbydes operation.  

Steroidinjektion eller en neurofysiologisk undersøgelse vil blive foretaget hvis håndkirurgen finder indikation herfor. 

I håndkirurgisk afsnit på Aalborg Universitetshospital, Frederikshavn udføres en ultralydsundersøgelse (erstatter ENG) før eventuel operation, som er åben.

I håndkirurgisk afsnit på Aalborg Universitetshospital, Thisted og Hjørring udføres indgrebet som åben operation.

I håndkirurgisk afsnit på Aalborg Universitetshospital, Farsø udføres indgrebet både som åben operation og som kikkertoperation.

I Neurokirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital udføres der som udgangspunkt kikkertoperation og efter positiv ENG

Der anbefales ikke endoskopisk teknik ved:

  1. Distal radius og carpus deformiteter-f.eks. frisk eller gammel distal radius fraktur
  2. Inflammatorisk synovit pga. rheumatoid artrit eller anden sygdom
  3. Mistanke om rumopfyldende proces
  4. Reoperation pga. recidiv af CTS
  5. Meget store eller meget små hænder
  6. Medfødt malformation af hamulus ossis hamati

Hvis patienten har præferencer til operationsmetode kan det anføres i henvisningen – der er dog ikke forskel i outcome af de to operationsmetoder.

Postoperativt forløb gældende for både hospital og speciallægepraksis

Forbinding fjernes 2 dage efter indgrebet og erstattes af et plaster. Evt. suturfjernelse hos egen læge 10-12 dage postoperativt.
Sygemelding vurderes ift. den enkelte patient ud fra parametre som erhverv og krav til arbejde samt patientens overordnede livssituation. Behovet for aflastning er individuelt. Generelt anbefales let belastning de første 2 uger og derefter gradvis stigende belastning. Fuld belastning kan forventes efter 4-6 uger. Brug af hånden tilrådes under hensyntagen til sårstatus.
Kontrol efter behov.

Links

Karpaltunnelsyndrom på Lægehåndbogen

Region Nordjyllands Politikker, Retningslinjer og Instrukser (PRI): Karpaltunnelsyndrom

Steven J. Hermiz, M.D. Loree K. Kalliainen. Evidence-Based Medicine: Current Evidence in the Diagnosis and Management of Carpal Tunnel Syndrome. Plast. Reconstr. Surg. 140: 120e-129e, 2017. 

ICPC

Karpaltunnelsyndrom N93

Forfattere og områdedækning

Praksiskonsulent Morten Ohrt, ohrt.engsig@dadlnet.dk

Ledende Overlæge, Fagområdet for Håndkirurgi, Hanne Dalsgaard

Cheflæge, Neurokirurgi, Helga A Gulisano

Ortopædkirurgisk Speciallæge Ashir Ejaz

 

NB.

Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.

De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.