Rotatorcuffruptur

Udredning og behandling af traumatisk rotatorcuffruptur i Region Nordjylland, samt indikationer for henvisning til vurdering/behandling ved ortopædkirurg

Opdateret 01.10.2022

Indledning

Med alderen sker en degeneration og svækkelse af rotatorcuffsenerne, bl.a. afhængig af individ og erhvervsmæssig eksposition. Ved betydelig rotatorcuffdegeneration kan ruptur ske spontant eller ved mindre traume, og suturering er oftest ikke mulig pga. den dårlige senekvalitet.

Hvis der derimod foreligger et relevant traume, og især hvis skulderen forud har været velfungerende, kan senekvaliteten være god, og patienten bør da – uanset alder - vurderes med henblik på operativ behandling.

Rotatorcuffruptur efter skuldertraume ses sjældent hos unge mennesker, men efter 40 års alderen stiger risikoen betydelig. Ved skulderluksation bør patienter ældre end 40 år altid udredes for rotatorcuffruptur.

Ved traumatiske senerupturer er tidsfaktoren af betydning, idet der med tiden opstår retraktion af senerne og muskelatrofi, som kan gøre suturering umulig.

Udredning og diagnostik i almen praksis

Der foreligger et relevant traume i anamnesen (eksempelvis et kraftigt træk eller vrid i skulderen eller et fald). Hovedsymptomet er akutte smerter; ofte natlige. Der kan være ledsagende paræstesier i fingrene. Der er nedsat kraft og bevægelighed. Kraften undersøges for udadrotation, indadrotation og abduktion, idet der sammenlignes med raske side. Patienten vil ofte have svært ved aktivt at løfte armen, hvorimod den passive bevægelighed kan være normal.

Ved nedsat aktiv bevægelighed og/eller nedsat kraft i et eller flere planer bør patienten udredes for rotatorcuffruptur. I akutte tilfælde kan det være vanskeligt at vurdere, om kraftnedsættelse eller bevægeindskrænkning kun er smertebetinget, og den kliniske undersøgelse kan i så fald gentages efter kortere tid (1-2 uger).

Røntgenundersøgelse
Bør udføres såfremt der er mistanke om fraktur.
Ultralydsscanning
Kan med stor sikkerhed diagnostisere rotatorcuff læsion, men kræver erfaring.
MR-scanning
Er et alternativ til ultralydsscanning. Hvis man ikke teknisk kan udføre en sufficient UL, vil man vælge MR i stedet.

Behandling i almen praksis

Patienter, hos hvem der er mistanke om traumatisk rotatorcuffruptur, skal ikke behandles i almen praksis, men henvises til billeddiagnostisk udredning og evt. ortopædkirurg.

Det er aftalt med de billeddiagnostiske afdelinger, at der som udgangspunkt kan foretages UL indenfor 4 uger efter henvisning ved egen læge. Hvis der mistænkes fraktur, bør dette udelukkes forinden ved akut røntgenundersøgelse. Det er vigtigt at notere i henvisningen at der er mistanke om rotatorcuffruptur.

Henvisning

Ved påvist senelæsion henvises til ortopædkirurg.

Er der ikke oplagt senelæsion bør fysioterapi afprøves.

Ved tvivl kan ortopædkirurgisk skulderlæge kontaktes pr. telefon eller korrespondance.

Farsø: Tlf.: 97 65 30 20

Hjørring: Tlf.: 97 64 07 57

Henvisning til ortopædkirurg

Suturering af traumatisk senelæsion bør ske senest 3 måneder efter traumet, da der med tiden kommer retraktion og atrofi. Patienten indkaldes så vidt muligt i henhold hertil.

Henvisningen bør indeholde:

Beskrivelse af skuldertraume og tidspunkt herfor
Resultat af billeddiagnostik
Tidligere gennemført skulderkirurgisk behandling, og hvor evt. tidligere operation er foretaget

Behandling ved ortopædkirurgisk afdeling

Afhængig af forløbet vil patienten sædvanligvis blive indkaldt til vurdering indenfor 1 måned.

Der vil som regel blive foretaget ultralydscanning for at bekræfte diagnosen.

Hvis rupturen skønnes reparabel og der ikke er forhold, som taler imod dette, vil patienten blive tilbudt suturering, idet der ved operationen initialt foretages artroskopi med henblik på endelig vurdering af læsionen. Suturering foretages oftest som åben operation, men kan også foretages helt eller delvist artroskopisk. Operationen foregår oftest ambulant.

Patienten skal anvende bandage i 6 uger (collar ´n cuff eller abduktionsbandage). Genoptræning foregår initialt i specialiseret regi på sygehus, og evt. senere i alment regi, idet det samlede genoptræningsforløb kan vare flere måneder. Varigheden af sygemelding er afhængig af belastningen i patientens erhverv, og kan være nødvendig op til 6 måneder. En del patienter med skulderbelastende erhverv vil ikke kunne vende tilbage til dette.

Der kan hos nogle patienter findes indikation for anden kirurgisk behandling end senesutur, fx. artroskopisk debridement, subacromial dekompression og/eller bicepssenetenotomi.
Findes der ruptur som ikke kan eller skal behandles operativt, afsluttes patienten til almen praksis med anbefaling om ikke-kirurgisk behandling, eller der udarbejdes en genoptræningsplan med henblik på genoptræning i specialiseret eller alment regi.