Knæartrose

Indledning

Patienter med knæartrose udgør årligt 8% af det samlede antal konsultationer i almen praksis. Det er vigtigt, at der forud for kirurgi er givet et optimalt non-operativt behandlingstilbud.

Klinisk undersøgelse ved knæsmerter

Ved mistanke om knæartrose stilles diagnosen klinisk ud fra en samlet vurdering af risikofaktorer, symptomer og objektive fund.

De 6 vigtigste risikofaktorer: Alder over 45 år, køn (kvinde), overvægt, belastning (arbejde/fritid), tidligere knæledsskade, arv (familiehistorik med artrose)

De 3 hyppigste symptomer: Knæsmerter i mere end 3 måneder (smertetriade), funktionsbegrænsning og stivhed/nedsat bevægelighed. 

De 3 hyppigste objektive fund: Krepitation, indskrænket bevægelighed og intraartikulær væskeansamling.

De vigtige differentialdiagnoser er artrit, arteriosclerose, neurit, ischias og referred pain (smerter fra ryg eller hofte kan opleves som knæsmerter).

Supplerende undersøgelser

Den kliniske diagnose stilles som nævnt ovenfor, og der er kun i differentialdiagnostisk øjemed indikation for billeddiagnostik ved behandling i praksis. 

Forud for henvisning til kirurgisk vurdering bør foretages røntgenundersøgelse af knæleddet obs artrose.

MR-scanning og ULS har ingen plads i udredningen af artrose og benyttes udelukkende til differentialdiagnostisk.

Ved tegn på inflammation kan man overveje CRP, leukocytter, serum-urat og reumafaktor. 

Udredning og behandling af anæmi

Undersøgelser har vist at 9-15 % af patienter henvist til sygehus med knæ-artrose har anæmi. Patienter med anæmi har større risiko for komplikationer i forbindelse med kirurgi. Udredning og behandles af anæmi inden henvisning vil kunne reducere risikoen for komplikationer og minimere behovet for udsættelse af operation. 

Behandling af patienter med knæartrose

Førstevalget behandlingsmæssigt er patientinformation og uddannelse, fysisk træning og vægttab (ved overvægt). Behandlingen kan eventuelt suppleres med farmakologisk behandling.

Patientinformation

Der bør gives information som understøtter patientens egenomsorg. Se patienthåndbogen. Diskuter relevante mål vedrørende fysisk træning, aktivitetsmodificering, vægttab (ved overvægt) og smertebehandling.  

Rådgivning om fysisk træning

Det anbefales at anvende konditionstræning og/eller styrketræning til at mindske smerter og forbedre den fysiske funktion. Det tilrådes at starte med et superviseret forløb hvorefter patienten kan overgå til selvtræning. For at opnå den ønskede effekt bør træningen udføres 2-3 gange om ugen i mindst 6 uger. 

Rådgivning om vægttab

Vægttab anbefales ved overvægt (BMI > 25). For personer over 65 accepteres dog normalt et BMI 2-3 enheder højere. Overvægtige anbefales et vægttab på > 5% af kropsvægten for at mindske smerter og forbedre funktionsniveauet. Vægttabet skal vedligeholdes for at bevare effekten. Overvej om der er mulighed for henvisning til kommunalt tilbud.

Farmakologisk behandling 

Farmakologisk behandling følger almindelige retningslinjer for non-maligne smerter. Den primære behandling omfatter paracetamol op til 4 gram daglig og NSAID  ved manglende effekt af paracetamol alene.

Ved inflammatorisk opblussen med ledansamling kan glucocorticoidinjektion forsøges (se mere om knæpunktur under links). 

Henvisning til fysioterapeut

Det anbefales at træningsforløbet indledes under supervision, inden der overgås til selvtræning i træningscenter eller i hjemmet. På henvisningen anføres det, at patienten henvises til behandling for knæartrose jf. kliniske retningslinjer. 

Henvisning til træning/behandling i kommunalt regi

Hvis en eller flere af følgende situationer er gældende, bør det overvejes, om borgeren/patienten i stedet skal henvises til træning/behandling i kommunalt regi:

1. Borgeren/patienten er tilknyttet den kommunale hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje.
2. Borgeren/patienten har en lav egenomsorgsevne, som betyder, at vedkommende vil have svært ved at deltage i et tilbud hos en praktiserende fysioterapeut.
3. Borgerens/patientens situation kompliceres af sygdommens sværhedsgrad/stadium for den enkelte lidelse og evt. comorbiditet, hvor indsatsen kræver en koordinering mellem flere samtidige (kommunale) indsatser (f.eks. jobcenter, sundhedscenter m.v.).

Henvisning

Patienten henvises til vurdering med henblik på operation ved følgende kriterier

(ikke alle af nedenstående kriterier skal være opfyldt):

• Behandling i almen praksis og supplerende behandling i primærsektoren har ikke givet tilfredsstillende kontrol af smerte- og funktionsniveau. Se ovenstående. 
• Aflåsningstilfælde
• Svær eller tiltagende fejlstilling af knæet (smerter vil ofte være henvisningskriteriet) 
• Generende instabilitet 
• Generende strækkemangel  
• Hvis der af andre årsager ønskes vurdering ved ortopædkirurg.

Henvisningen bør indeholde

• Faktuelle oplysninger (telefonnummer, evt. kontaktperson, evt. tolk)
• Kort anamnese og objektive fund
• Patientens funktionsniveau
• Erhvervsforhold, der er relevante for knæfunktionen.
• Relevante undersøgelsesresultater og gennemført behandling
• Problemformulering
• Aktuel medicin (eventuelt via ajourføring af FMK)
• Patientens sociale status og eventuelt verserende forsikringssag

Forløb på ortopædkirurgisk afdeling

Patient indkaldes til forundersøgelse og evt. supplerende røntgenundersøgelse.

Patienter som skrives op til operation indkaldes til et patientseminar med gennemgang af forløb. På operationsdagen møder patient fastende om morgenen. Den gennemsnitlige indlæggelse er under et døgn. Under indlæggelse vurderes om der er behov for en almen genoptræningsplan. Agraffer fjernes hos egen læge efter 2 uger.

Patient indkaldes til en fysioterapeutisk kontrol efter 8 uger. Rehabilitering/sygemelding strækker sig afhængigt af arbejdsforhold gennemsnitligt over 3 måneder.

Links

Knæartrose - Nationale kliniske retningslinjer 

Knæartrose på Lægehåndbogen

Slidgigt i knæet på Patienthåndbogen

Lægenhåndbogen om Knæledspunktur

ICPC 

L90.
Opfyldes de diagnostiske kriterier ikke, kan man overveje kode L15: Symptom/
klage fra knæ.

Forfattere og indholdsansvarlig

Praksiskonsulent Morten Ohrt og Andreas Kappel, specialeansvarlig overlæge, Ortopædkirugisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.

NB.

Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.

De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.