Hovedpine
Indledning
Formålet med denne forløbsbeskrivelse er at beskrive udredning af patienter med ikke-akut opstået hovedpine, herunder hvornår man bør henvise til udredning og behandling hos neurolog i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen (2019).
Medicinoverforbrugshovedpine (MOH) gennemgås, og en ny forebyggende behandling (Erenumab) til patienter med kronisk migræne omtales.
For beskrivelse af hovedpinetyper og behandling i øvrigt henvises til Lægehåndbogen - se links nederst.
Udredning i almen praksis
Relevant anamnese med fokus på hovedpinekarakteristika, ledsagesymptomer (ex. kvalme/opkast), varighed, hyppighed, udløsende faktorer, medicinforbrug og egenomsorg.
Objektiv undersøgelse inklusiv blodtryk, neurologisk undersøgelse, mobilitet i nakken samt spændinger i nakke- og tyggemuskulatur.
Eventuelt blodprøver (ex. TSH, B12, Hgb, jernstatus)
Patienten kan opfordres til at bruge en hovedpinedagbog f.eks via WebPatient, en app (fx. ”min hovedpine”) eller på et skema (fx. Hovedpineforeningens).
Følg gerne op i en ny konsultation med gennemgang af hovedpinemønsteret med henblik på at stille en diagnose og planlægge behandling.
Langt de fleste hovedpinepatienter kan diagnosticeres og behandles i almen praksis.
Der anbefales løbende kontroller af patienter med kronisk hovedpine med henblik på at reducere forekomsten af medicinoverforbrugshovedpine (MOH).
Patienter med postcommotionel hovedpine kan evt henvises til rehabiliterende kommunalt tilbud. Oplysning om evt. kommunalt tilbud kan ses her:
https://commotio.dk/kommunale-tilbud-til-hjernerystelsesramte/
Henvisning til neurolog
I Region Nordjylland skal hovedpinepatienter med behov for neurologisk vurdering som udgangspunktet henvises til praktiserende neurolog.
Følgende patienter bør henvises til neurologisk udredning:
- Mistanke om alvorlig sekundær hovedpine mhp. evt. scanning (kontakt gerne neurologisk bagvagt mhp. evt. kræftpakkeforløb)
- Nyopdaget klyngehovedpine
- Utilfredsstillende effekt af mindst to typer af forebyggende behandling mod migræne eller spændingshovedpine
- Truet erhvervsevne
- Medicinoverforbrugshovedpine (MOH), som ikke har kunnet behandles i almen praksis
- Nyopstået hovedpine hos ptt. > 50 år
- Ændret eller langvarig (>1 time) migræneaura
- Hovedpine forbundet med stillingsskift
- Progredierende hovedpine over uger/måneder
- Nyopstået hovedpine hos patienter med HIV eller cancer.
Henvisningen bør indeholde
- Relevant anamnese
- Beskrivelse af afprøvet behandling (medicin, fysioterapi etc.)
- Relevante objektive fund
- Opdateret medicinliste (ajourført FMK)
- Kontaktoplysninger på patienten
Forløb i Hovedpineklinikken, Neurologisk afdeling
Hovedpineklinikken behandler patienter med episodisk eller kronisk hovedpine, som oplever betydende og vedvarende begrænsning af funktionsevnen, samt patienter med ansigtsneuralgier.
Patienter skal som udgangspunkt vurderes hos praktiserende neurolog før evt forløb I Hovedpineklinikken.
Ambulatoriet tilbyder bl.a. behandling med botulinum toxin A.
Der kan tilbydes behandling med Erenumab til patienter med kronisk migræne, som opfylder behandlingsindikationen (kronisk migræne med behandlingssvigt af tidligere forbyggende behandling med med mindst ét antihypertensiva og ét antiepileptikum).
Medicinoverforbrugshovedpine (MOH)
MOH opstår oftest som en sekundær kronisk hovedpine hos patienter med fast analgetikaforbrug. Overvej diagnosen hos patienter med kendt hovedpinesygdom, som beskriver tiltagende frekvens, øget intensitet og varighed af hovedpine, og uden effekt af smertestillende.
MOH beskrives ofte som en ”ekstra hovedpine” uden om den kendte hovedpine og kan sløre diagnostik af hovedpine.
Diagnostiske kriterier
- Overforbrug af analgetika i >3 mdr
- > 14 dage/mdr med indtag af paracetamol eller NSAID eller >9 dage/md med indtag af triptaner, Treo eller tramadol.
- Der tælles ”medicin-dage” og ikke dosis
Behandling
Mange patienter med medicinoverforbrugshovedpine (MOH) kan rådgives og behandles i almen praksis.
Information til patienten mhp. motivation er meget vigtig. Fortæl f.eks:
- 50% oplever aftagende hovedpine efter nedtrapning
- Udtrapning kan muliggøre hovedpinediagnostik og dermed give mulighed for relevant forebyggende behandling
- Der er ingen grund til at tage medicin, som ikke virker
- På sigt vil smertestillende behandling igen kunne have effekt på hovedpine
- Udlever evt. informationsfolder fra Hovedpineforeningen
Anbefalinger vedr. udtrapning
- Undladelse af al smertestillende behandling i 8 uger har størst effekt
- Men reduktion til lavest mulige dosis (max. 2 behandlingsdage/uge) har også effekt
- Planlæg dato for ophør/udtrapning
- Overvej ordination af nødmedicin til brug ved kraftig hovedpineforværring
- Promethazin 25mg pn max x 3 dagligt
- Evt Metoclopramid pn
- Aftal opfølgning i almen praksis både under udtrapning og fremover, da risikoen for recidiv er stor
- Anbefal vedvarende brug af hovedpineanfaldskalender og registrering af medicinforbrug
- Efter udtrapning og stabilisering er anbefalingen max. 2 dage/uge med forbrug af smertestillende
Links
- Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2019
- Diagnostisk hovedpinedagbog (skema) fra Hovedpineforeningen
- Medicinoverforbrugshovedpine - patientfolder fra Hovedpineforeningen
- https://commotio.dk/kommunale-tilbud-til-hjernerystelsesramte/
- https://commotio.dk/kommunale-tilbud-til-hjernerystelsesramte/Kapitler i Lægehåndbogen om
- Migræne uden aura
- https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/hovedpine/migraene-uden-aura/Spændingshovedpine
- https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/hovedpine/hovedpine-af-spaendingstype/Klyngehovedpine
- https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-og-sygdomme/hovedpine/klyngehovedpine-og-andre-trigeminale-autonome-hovedpiner/Posttraumatisk hovedpine
ICPC
N01, N89, N90, N95
Forfattere og områdedækning
Praksiskonsulent Mette Bolvig Poulsen, overlæge Ana Maria Nan, Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
NB.
Nord-KAPs forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.
Indhold leveret af:
9260 Gistrup