Børnebasislisten
Basislisten - lægemiddelanbefalinger i Region Nordjylland
Børnebasisisten giver forslag til 1. valg af lægemiddelbehandling til børn og unge i alderen 28 dage til og med 17 år til udvalgte indikationsområder i praksissektoren. Listen er ikke en behandlingsvejledning, men kan guide ved opstart og ved revurdering af en medikamentel behandling.
Børnebasislisten er udarbejdet af Region Hovedstadens Kliniske Farmakologisk Afdeling, herunder Medicinfunktionen. Listen har været i høring hos flere kompetente folk, bl.a. praksiskonsulenterne fra KAP-H og relevante sundhedsfaglige råd. Se børnebasislisten her.
Jesper Thaarup, overlæge på Pædiatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital har følgende bemærkninger til basislisten:
- Generelt anbefales en restriktiv og smal tilgang til antibiotikabehandling hos børn.
- Ift. behandling med dicloxacillin sondrer Region Hovedstadens basisliste mellem +/- 20 kg i forhold til behandling af impetigo. Den sondring er ikke lægefagligt begrundet. Til børn under 20 kg kan der også anvendes kapsler, hvor de tømmes for granulat, som drysses på lækkerier.
Indholdsansvarlig
Lægemiddelenheden Region Nordjylland, mail: lme@rn.dk