Spring til indhold

Nedlukning af akut og subakut mobilordning for patienter bosiddende i Aalborg Kommune

Nyhed

Pr. 1/1 2024 vil det ikke længere være muligt at rekvirere akut og subakut mobil blodprøvetagning i patientens eget hjem i Aalborg Kommune via Klinisk Biokemisk Afdeling.

Ordningen startede som et projekt fra marts 2018 – marts 2022, som efterfølgende blev genoptaget 1/12 2022, da det blev fundet klyngemidler til indsatsen. Ordningen har været forbeholdt akutte og subakutte blodprøver rekvireret af egen læge eller Aalborg UH’s afdelinger. Målgruppen har været patienter i eget hjem bosiddende i Aalborg Kommune der ud fra en lægefaglig vurdering er så immobile, at de ikke kan eller kun med stort besvær vil kunne nå frem til egen læge eller Klinisk Biokemisk ambulatorium i forbindelse med blodprøvetagning. Ordningen stopper grundet ophør af klynge-midler til indsatsen.

Efter 1/1 2024 henvises patienter til at træffe nærmere aftale med egen læge eller relevante hospitalsafdeling i forhold til at få taget praksis- og/eller hospitalsrekvirerede prøver. 

Det vil fortsat være muligt at rekvirere mobil blodprøvetagning og EKG i Aalborg Kommune via Klinisk Biokemisk Afdeling jf. Blodprøvetagning, mobil - sundhed.dk 
 

Indholdsansvarlig

Anne Rytter Asferg, anrya@rn.dk, Region Nordjylland