Spring til indhold

Tilsyn med fokus på behandling med antipsykotisk medicin til patienter med demens

Nyhed

Styrelsen for Patientsikkerhed starter på en række tilsyn, hvor fokus er på behandling med antipsykotisk medicin til patienter med demens. Tilsynet omfatter både plejehjem og tilknyttet læge i almen praksis, der samarbejder om behandling og pleje af patienter med demens. 

Styrelsen for Patientsikkerhed sender et varslingsbrev minimum 6 uger før tilsynet. I brevet beskrives blandt andet hvilke målepunkter, som anvendes i forbindelse med tilsynet. Målepunkterne kan tilgås her, og kan anvendes til at forberede tilsynet. 

Styrelsen for Patientsikkerhed kan også udføre uvarslede tilsyn. Det kan bl.a. ske hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at formålet med tilsynet vil være forspildt ved varsling, hvis der er afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, eller hvis der er tale om meget alvorlige forhold, som gør det nødvendigt at udføre et tilsynsbesøg øjeblikkeligt. 

På denne side kan du læse mere om tilsynet, information fra Ældrepsykiatrien og Nord-KAPs forebyggende tiltag.

Links til Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside vedrørende tilsynet

Information fra Ældrepsykiatrien

I forbindelse med varslet af tilsyn, vil plejehjem blive bedt om at dokumentere den af lægen udfærdigede behandlingsplan for ordinationen og opfølgningen af behandlingen. Ældrepsykiatrien vil derfor fremadrettet sende kopi af behandlingsplanen i korrespondancebrev til kommunen, når ældrepsykiatrien har patienter med demens i antipsykotisk behandling.

Forebyggende tiltag

Indsatsen ‘Sammen nedbringer vi forbruget af antipsykotisk medicin blandt borgere med demens’

Ældrepsykiatrien tilbyder at besøge plejehjem og undervise personale i antipsykotisk medicin til mennesker med demens og problemer forbundet med denne medicinering. Herudover kan ældrepsykiatriens mobil team tage ud på det konkrete plejehjem og undervise i non-farmakologiske tiltag vedr. en konkrete borgere. 

Når man som plejehjemslæge deltager i indsatsen, er der mulighed for at sende en henvisning til ældrepsykiatrien med henblik på at få en faglig vurdering af alternativer til antipsykotisk medicin.
Hvis plejehjem og plejehjemslæge begge er interesseret i indsatsen kan cheflæge i Ældrepsykiatrien Lone Jensen kontaktes via lone.jensen@rn.dk for nærmere information.

Psykiatrisk specialist- og medicinrådgivning

Praktiserende læger kan kontakte hospitalspsykiatrien for råd og vejledning. Du kan læse mere om psykiatrisk specialist- og medicinrådgivning her 

Klyngepakke om behandling af demenssygdom

Til alle klynger tilbyder Nord-KAP i samarbejde med Ældrepsykiatrien en klyngepakke om behandling af patienter med demens og psykiatriske symptomer samt depression hos ældre. Formålet med klyngepakken er at skærpe fokus dels på atypiske symptomer på demens hos ældre og dels medicinering af adfærdsproblemer hos patienter med demens og alternativer hertil.

Du kan læse mere og bestille klyngepakken her

Materialer fra Nord-KAP

Som hjælp til plejehjemslæger har Nord-KAP samlet information omkring samarbejde med plejehjem samt andre materialer på Faste læger på plejecentre (plejehjemslæger) 
Yderligere kan følgende materialer anvendes til inspiration:


Hæfterne kan bestilles her

Indholdsansvarlig

Konsulenter i Nord-KAP Louise Drejer, l.drejer@rn.dk og farmaceut Marie Kongsbak, m.kongsbak@rn.dk