Spring til indhold

Bedre forløb for plejehjemsbeboere, som indlægges obs stroke

Nyhed

Med henblik at skabe et bedre forløb og reducere risikoen for udvikling af delir i forbindelse med indlæggelse af plejehjemsbeboere obs stroke, er der etableret et Tværfagligt Stroke Team på Aalborg Universitetshospital.

Om Stroke Teamet

Teamet er bestående af en læge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut fra Sengeafsnit for stroke 6Ø. Teamet møder patienten ved ankomst til Akutmodtagelsen og foretager her indledende undersøgelser. Herefter følger teamet patienten undervejs i forløbet og etablerer hurtig kontakt til plejehjem og udskrivningsenhed mhp. tværsektoriel vidensdeling i forbindelse med anamneseoptagelse.

Hvis det vurderes mest hensigtsmæssig for patienten at komme hjem så hurtigt som muligt, vil denne beslutning altid træffes i samråd med plejepersonalet på det enkelte plejehjem og Udskrivningsenheden. For at skabe en tryg overgang mellem behandling på hospitalet og plejehjem vil der efter endt hospitalsbehandling medfølge et 72-timers behandlingsansvar.

Opfølgende besøg af Stroke Team

For at sikre yderligere tryghed for både borgeren og plejehjemspersonale vil der, efter udskrivelse, være et opfølgende besøg af Stroke Team Nordjylland tilstræbt dagen efter udskrivelsen mhp. at følge op på borgerens tilstand efter udskrivelse samt vurdere nytilkomne begrænsninger og behov for udarbejdelse/justering af genoptræningsplan.
 
Indlæggelse obs stroke foregår som vanligt ved kontakt til AMK.

Indholdsansvarlig

Mette Bolvig Poulsen, mettebp@dadlnet.dk