Spring til indhold

P-Basisk fosfatase: Ændret referenceinterval ved Aalborg Universitetshospital

Nyhed

Fra og med torsdag den 4. april 2024 justeres referenceintervallet for P-Basisk fosfatase hos voksne for prøver analyseret ved Aalborg Universitetshospital.

Referenceintervallet for P-Basisk fosfatase hos voksne er fra og med den 4. april 2024 ændret til 40-120 IU/L for alle prøver analyseret ved Aalborg Universitetshospital. Løbende niveauovervågning har vist et behov for at justere referenceintervallet efter skift af målemetode grundet et ikke ubetydeligt antal patienter med resultat lige over det hidtidige referenceinterval på 35-105 IU/L. 

Det nye referenceinterval er lokalt etableret på baggrund af 120 bloddonorer og er i overensstemmelse med litteraturen samt den forventede niveauforskel mellem metoderne. Referenceintervallet er forsat ens for kvinder og mænd, og børnereferenceintervallet er uændret. 

Resultaterne vil fremkomme på samme linje som hidtil i laboratoriesvarportalen, og resultatet vil være ledsaget af det specifikt anvendte referenceinterval på datoen for prøvetagning. 

Referenceintervallet hos voksne er indtil videre uændret ved de øvrige kliniske biokemiske afdelinger i Region Nordjylland og Midtjylland, men der vil blive set på mulighederne for fremtidig harmonisering. 

For nærmere information, se laboratorievejledning.rn.dk

Indholdsansvarlig

Praksiskonsulent Morten Koldsø, morten@famkoldsoe.dk