Manuskriptvejledning
Definition
En Forløbsbeskrivelse er en kort beskrivelse af faglig baggrund, udredning i almen praksis, henvisning til speciallæge eller sygehus, behandling i speciallægeregi og efterfølgende kontrolbehov for en defineret patientgruppe. For at opnå betegnelsen Forløbsbeskrivelse skal teksten være regionalt gældende.
Formål
Formålet er at orientere om:
- God klinisk praksis for aftalte patientforløb almen praksis og speciallæge/sygehus.
- Fordelingen af opgaver og undersøgelser mellem sektorerne.
- Kommunikationsveje.
- Et godt og sammenhængende patientforløb.
Hvornår udformes en Forløbsbeskrivelse?
Når et speciale, sygehusafdeling eller praktiserende læge oplever behov for afklaring af udredning, behandling og samarbejde om en bestemtpatientgruppe. Det kan dreje sig om:
- Hvem fortager de forskellige anbefalede prøver og undersøgelser.
- Ønsket indhold i henvisning og epikrise.
- Ændrede behandlingsformer.
- Inden der laves en forløbsbeskrivelse bør man undersøge, om emnet er tilstrækkeligt dækket i det relevante kapitel i Lægehåndbogen, og om der findes en National Klinisk Retningslinje (NKR) på samme område.
- Se på sundhedsstyrelsens side om NKR, DSAM vejledninger og Lægehåndbogen.dk. Sundhed.dk indarbejder NKR i sine vejledninger.
Lægehåndbogens redaktion bør kontaktes, hvis man finder deres omtale af et emne ubrugeligt i den kliniske situation.
Bemærkninger
Forløbsbeskrivelser skal ikke være lærebogsagtige, men i kort overskuelig form beskrive forløbet for patienten fra almen praksis til speciallæge/sygehus og retur. Praksiskonsulenten bør være pennefører for forløbsbeskrivelsen med blikket skarpt rettet mod den daglige arbejdsgang i praksis. Det tilstræbes at forløbsbeskrivelser holdes indenfor 4000 tegn samlet, og opbygges efter den nationalt aftalte skabelon. Praksiskoordinator eller anden ansvarlig (afhængig af regionens aftaler) kontaktes med henblik på godkendelse og publicering, udsendelse af nyhedsbreve mv. Det er hensigtsmæssigt at involvere praksiskoordinator eller anden ansvarlig tidligt i forløbet, så den redaktionelle linje holdes. Hvis den anbefalede opgavefordeling medfører et merarbejde i almen praksis, bør praksisudvalg / PLO informeres.
Struktur
- Titel
Skal så vidt muligt følge nomenklaturen i ICPC2.- Lægehåndbogens navngivning er umiddelbart standard.
- Altid sygdom/symptom eller primære ord først i titlen (lettest at skimme), fx ”Lungekræft” eller ”Børn med kræft” (aldrig ”kræft” som første ord).
- Evt. andre væsentlige oplysninger efterstilles, fx ”Type 2-diabetes, behandling af” og ”Type 2- diabetes, diagnostik af”.
- Ingen afsender i titel (fremgår i header).
- Ingen ICPC -kode i titlen (bruges primært til fremsøgning).
- Resume/manchet
- Kort beskrivelse af indholdet i forløbsbeskrivelsen. Max 3 linjer. Læseren skal bruge det til at finde ud af om det er det rette dokument at læse.
- Indledning
- Ganske kort om fx baggrund, problem og definition.
- Forløb i almen praksis
- Undersøgelser inden henvisning.
- Kriterier for henvisning.
- Fraser til henvisning
Ønskede oplysninger ved udfærdigelse af henvisning (fraser til Henvisningshotellet REFPARC og dynamisk blanket). Disse lægges ind i følgende kategorier: Anamnese, objektiv undersøgelse,
laboratorie- og rtg. undersøgelser, medicin, comorbiditet, allergi, sagt til pt., praktisk. - Forløb i specialist regi
- Medtages hvis det er relevant, så man kan informere patienten om, hvad der vil ske.
- Undersøgelsestilbud.
- Behandlingstilbud.
- Forløb i kontrolfase
- Opfølgning.
- Hvem har ansvaret?
- Hvem kontrollerer?
- Hvor og hvornår?
- Særlige forhold/behov.
- Links
- Link til Lægehåndbogen.
- Andre forløbsbeskrivelser.
- Evt andre links.
- ICPC koder
- Oplysninger om modtagende afdelinger
- Afdelingsnavn (vær præcis - ikke bare "kaldenavnet").
- SKS-kode og lokationsnummer.
- Om henvisningen skal sendes som elektiv eller akut.
- Evt. telefonnummer – hvis afdelingen ønsker det.
- Forfatter / indholdsansvarlig
Klargøring til Sundhed.dk - mest til praksiskoordinator
For at forløbsbeskrivelsen skal kunne søges frem på sundhed.dk skal der tænkes på:
Links ud af sundhed.dk., sproget i teksten =nøgleord, titel, resume og emneord.
- Links
Navnene på links skal være korte - Nøgleord
Nøgleord er centrale ord i teksten, der indikerer, hvad teksten handler om. Nøgleord er ikke Emneord (se nedenfor). Det kan være fx ”diabetes” i en forløbsbeskrivelse om diabetes. Nøgleord skal placeres både i titel, resume og selve teksten i dokumentet. Hyppig brug af de samme nøgleord i teksten, resume og titel giver siden en højere placering i søgningen på sundhed.dk. - Titel
Titlen skal indeholde nøgleord. Nøgleord anvendt i titel vægtes højere end samme ord i resume og tekst. - Resume /manchet
Dette er et lille resume, der står øverst og som kommer frem i søgningen. Nøgleord i manchetten vægtes højere end i den almindelige tekst. - Emneord
Emneord er de søgeord, brugerne kan forventes at skrive i søgefeltet. Emneord er afgørende for at rangere teksterne, så brugerne bliver præsenteret for de mest relevante søgeresultater først, når de søger. Emneord er ikke synlige i dokumentet, men bliver lagt ind i på sundhed.dk sammen med forløbsbeskrivelsen. Emneordene må godt være de samme som nøgleord, men husk at det er en ordliste til søgningen. I arbejdet med tildeling af emneord er det altså vigtigt at forestille sig, hvilke ord brugerne må forventes at søge på, f eks ord der associerer til tekstens indhold. Søgemaskinen kan godt forholde sig til forskellige stavemåder af samme ord, så nøjes med den mest brugte stavemåde af emneord. Antallet af emneord kan variere. Typisk 2-10 emneord. Husk at for mange emneord gør søgningen alt for diffus med risiko for ikke at finde det, man søger efter. For få ord gør, at man ikke finder dokumentet. - Sådan tildeles emneord
- Læs hele teksten (inkl. links, hvis de indeholder supplerende tekst, der ikke indgår på selve indholdssiden).
- Med udgangspunkt i tekstens budskaber, formål, emner etc. vurderes hvilke emneord, brugerne forventeligt vil søge på, når de ønsker at finde information på sundhed.dk. Bl.a. kan nøgleordene i teksten give inspiration. Det er vigtigt med en almenmedicinsk tankegang, og at man sætter sig i brugerens sted når dokumentet skal fremsøges.
Bo Gandil Jakobsen og Peter Bystrup, peterbrobystrup@gmail.com.