Audit af henvisninger og epikriser, gynækologi, Regionshospital Nordjylland d. 9/3 2021
Budskaber fra audit
Indhold
OBS: følgende resultater er afstedkommet ved kvalitativ gennemgang af vilkårligt udvalgte epikriser og/eller henvisninger i konsekutiv rækkefølge. Resultaterne er dog ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af henvisninger og epikriser generelt. Resultaterne benyttes som et pejlemærke for kvalitetsarbejdet.
Læs mere om systematisk audit i Region Nordjylland her.
Konklusioner/budskaber - audit på henvisninger
- Audit har vist at skabelonen fra Medcom for den gode sygehushenvisning er anvendt og giver struktur og overblik for den, der skal modtage henvisningen og patienten.
- Et andet budskab er altid at oplyse relevant comorbiditet, objektive fund og anamnese så den modtagende læge hurtigt kan danne sig overblik over den patient, der kommer til indlæggelse eller ambulant. Flere henvisninger var meget korte, og der kunne være uddybet i anamnesen så problemstillingen fremstod tydeligere.
- Et budskab fra audit er vigtigheden af at angive relevante fysiske og psykosociale forhold (sprog, tolkebehov, handicaps, mobilitet med videre). Således at Hospitalet er forberedt på, om der skal anvendes tolk, eller om der skal ekstra hjælp på ved modtagelse af patienten.
- Henvisningerne der er set på, er akutte og bærer meget præg af at COVID sætter dagsordenen og at patienterne ikke kommer ind i Lægevagten og bliver undersøgt og set.
konklusioner/budskaber - audit på epikriser
- Audit har vist, at skabelonen for den gode epikrise ikke er fulgt i alle epikriser. De enkelte elementer i vejledningen til den gode epikrise er at finde i teksten, og et budskab er at de kan med fordel struktureres mere ift. skabelon. Hvis strukturen i vejledningen følges, giver det overblik for den praktiserende læge, der skal modtage den.
- Der er set genbrug af journalnotater i epikrisen blandt andet med operationsbeskrivelser, som ikke er relevante for almen praksis. Et budskab er, at epikrisen hovedsageligt skal indeholde den viden, som er vigtig for almen praksis kan følge op og kort resume af forløb.
- Farvemarkeringerne er at finde i alle epikriser med flest hvide. En enkelt skulle have været en anden farve, når teksten i epikrisen gennemgås.
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Andreas Toft
Indhold leveret af:
Region Nordjylland, praksisinformation
Selma Lagerløfs Vej 249, Stuen 11.01.30
9260 Gistrup
9260 Gistrup