Audit af henvisninger og epikriser, gynækologi, Regionshospital Nordjylland d. 20. april 2023
Budskaber fra audit
OBS: følgende resultater er afstedkommet ved kvalitativ gennemgang af vilkårligt udvalgte epikriser og/eller henvisninger i konsekutiv rækkefølge. Resultaterne er dog ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af henvisninger og epikriser generelt. Resultaterne benyttes som et pejlemærke for kvalitetsarbejdet.
Læs mere om systematisk audit i Region Nordjylland her.
Konklusioner/budskaber - audit på henvisninger
Henvisningerne var generelt tilfredsstillende, men med få mangler. Der var følgende kommentarer:
- Flere henvisninger manglede informationer omkring objektiv undersøgelse. Det er vigtigt, at der er udført relevante inspektioner og underlivsundersøgelse forud for henvisning.
- Ved henvisning til kræftpakkeforløb forventes det, at patienten er informeret herom, og at informationen er noteret.
- Én enkelt henvisning gik på refertilisation. Denne form for henvisning findes ikke relevant, da det ikke foretages på sygehuset. Ring eller skriv en korrespondancemeddelelse mhp. drøftelse af muligheden for henvisning.
Konklusioner/budskaber - audit på epikriser
Epikriserne var generelt tilfredsstillende, men med få mangler. Der var følgende kommentarer:
- Generel tendens til at medicinlisten manglede.
- Når patienten behandles med stærke præparater som eksempelvis morfin, ønskes mere specifikke informationer om medicin, dosis og patientens fremtidige behov herfor.
- Operationsbeskrivelser bør undlades.
- Når epikriser udføres af medicinstuderende bør det fremgå, at de er blevet superviseret - eller patienten er konfereret med en læge.
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Andreas Toft