Audit af henvisninger, Regionshospitalet Nordjylland, diagnostisk center, den 8. juni 2023
Budskaber fra audit
OBS: følgende resultater er afstedkommet ved kvalitativ gennemgang af vilkårligt udvalgte epikriser og/eller henvisninger i konsekutiv rækkefølge. Resultaterne er dog ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af henvisninger og epikriser generelt. Resultaterne benyttes som et pejlemærke for kvalitetsarbejdet.
Læs mere om systematisk audit i Region Nordjylland her.
Konklusioner/budskaber - audit på henvisninger
Kvaliteten af henvisningerne var generelt tilfredsstillende. Der var følgende kommentarer:
- Det er vigtigt med en klar problemformulering og en kort og præcis anamnese. Undgå at kopiere journalnotater, da det gør henvisningerne lange og forvirrende for modtager.
- Forud for henvisning obs. cancer skal der foreligge prøvesvar på MAS blodprøver. Såfremt der er henvist til CT-TAB skal der også foreligge svar herpå inden henvisning sendes. Dette ift. afklaring af, om patienten skal henvises til organspecifikt kræftpakkeforløb eller til Diagnostisk Center.
- Ved mistanke om kræft er det væsentligt, at det er angivet i henvisningen, at patienten er informeret herom.
- Angiv relevante undersøgelsesresultater og ikke alle blodprøveværdier.
- Ring gerne til specialistrådgivningen for råd og vejledning.
Indholdsansvarlig
Praksiskonsulent Mette Fredberg Greth