Audit af henvisninger og epikriser, akutområdet på Regionshospital Nordjylland d. 6/10 2020
Budskaber fra audit
Indhold
OBS: følgende resultater er afstedkommet ved kvalitativ gennemgang af vilkårligt udvalgte epikriser og/eller henvisninger i konsekutiv rækkefølge. Resultaterne er dog ikke nødvendigvis retvisende for kvaliteten af henvisninger og epikriser generelt. Resultaterne benyttes som et pejlemærke for kvalitetsarbejdet.
Læs mere om systematisk audit i Region Nordjylland her.
Budskaber - audit på henvisninger:
- Audit har vist at det generelt er nogle godt gennemarbejdede og kvalitative henvisninger. Det giver ekstra høj kvalitet, når Medcoms skabelon for den gode sygehushenvisning er anvendt. Et budskab er at følge skabelonen fremover.
- TK er anvendt som forkortelse for telefonkontakt, det kan med fordel skrives helt ud. Det giver den modtagende læge viden i forhold til, om patienten har fået en telefonkonsultation, har været fremmødt eller er tilset af vagtlægen.
- Patientens psykosociale forhold er ikke udfyldt i alle henvisninger, det er især oplysninger vedrørende de hjemlige bolig- og familieforhold, der ikke altid er at finde. Dog er der enighed om, at de psykosociale forhold kun bør nævnes, der hvor det er relevant i henvisningssituationen.
- Et par af de gennemgåede henvisninger er 16-årige unge mennesker, som nok ikke fejler andet. En oplysning i henvisningen der med fordel kunne anføres var: ”ellers rask”.
Konklusioner/budskaber - audit på epikriser
- Audit har vist, at generelt er epikriserne godt gennemarbejdet. Det er fyldestgørende og kvalitative epikriser og der hvor de er med ekstra høj kvalitet, er når skabelonen for den gode epikrise er fulgt.
- Farvemarkeringerne er at finde i alle epikriser og stemmer i de fleste tilfælde overens med teksten i epikrisen. Dog var en enkelt epikrise markeret rød, hvor den skulle have været grøn. Samt flere hvor der ikke er markeret, hvem der følger op på patientens undersøgelser/blodprøver, som medfører, at det er uvist hvilken farvemarkering, der er den korrekte.
- Der mangler beskrivelser af flere undersøgelser og effekt af behandlingen. Et indsatsområde er at få førnævnte beskrevet i epikrisen, samt om det er egen læge, der følger op på undersøgelser/behandlinger.
- Der er en fyldestgørende medicineringsplan i næsten alle epikriser. De steder hvor der mangler medicineringsplan, kan der være henvist til FMK. Et indsatsområde er her altid få medicineringsplanen med i epikrisen.
- Enkelte epikriser var meget lange og et fokuspunkt er, at overveje hvilke oplysninger der er relevant at videregive.
Indholdsansvarlig
Morten Ohrt, ohrt.engsig@dadlnet.dk
Indhold leveret af:
Region Nordjylland, praksisinformation
Selma Lagerløfs Vej 249, Stuen 11.01.30
9260 Gistrup
9260 Gistrup