FMK ajourføring
Baggrund
Nord-KAP satte i 2020 fokus på ajourføring af FMK ved hver måned at udsende data på FMK ajourføringsgrad opgjort på kommuner. Nedenstående afjourføringsdata viser en flot stigning for (næsten) alle kommuner fra udgangen af 2019 til udgangen af 2020. Det er forsat muligt at rekvirere data på praksis- eller klyngeniveau, ved henvendelse til Nord-KAP på nordkap@rn.dk
Ajourføringsdata
Nedenstående data er trukket fra Medcom og viser de praktiserende lægers ajourføringsgrad per kommuner for december 2019 og december 2020. Data opgøres både for det totale antal patienter og patienter, som får administreret deres medicin af kommunen. Data vises i procent.
Læsø fremgår ikke af oversigten grundet hensyn til anonymitet.
Klik på billedet for at se dem større.
Om ajourføringsdata
FMK ajourføringsgrad opgøres som "Antal ajourføringer" / "Antal FMK-konsultationer". Læs mere hos Medcom.
FMK ajourføringsdata er ikke udtryk for om du benytter FMK ajourføringsfunktionen i henhold til forpligtelser i overenskomstaftale om ajourføring ved årlig statuskonsultation (0120) og hjemmebesøg (0121). Data er blot tænkt til refleksion over egen brug af FMK ajourføring.
Et ajourført FMK kan lette arbejdsgangen og højne patientsikkerheden, når andre har behov for at iagttage patientens medicin fx hvor patienten modtager hjælp fra hjemmesygeplejen eller ved henvisning til sygehus/speciallæge. PLO-Nord og Nord-KAP opfordrer til ajourføring i disse situationer.
Se fællesbrev fra PLO-Nord og Nord-KAP.
Om ajourføring af FMK
Hvad er mit ansvar?
Du har ansvar for de ordinationer, som du opretter og ændrer eller skriver recept på, uanset om du ajourfører eller ej. For patientens andre ordinationer har du kun ansvar for at tjekke interaktioner med dine egne ordinationer og for at sikre, at der ikke er åbenlyse fejl. Her gælder den almindelige regel om omhu og samvittighedsfuldhed. Der er ikke forbundet noget særskilt juridisk ansvar med at ajourføre FMK.
Ajourføring er ikke en medicingennemgang
Når du ajourfører FMK bekræfter du overfor den næste behandler, at ordinationerne på FMK afspejler den aktuelle og planlagte medicinering på ajourføringstidspunktet, og at FMK ikke indeholder åbenlyse fejl. En ajourføring er dermed ikke en medicingennemgang, og kan snarere sammenlignes med den iagttagelse af den øvrige medicinering, som bør ske ved enhver ordination fx i forhold til åbenlyse uhensigtsmæssige interaktioner eller voldsomme/overraskende doseringer. Læs mere hos PLO.
Gode råd til ajourføring af FMK
- Gør det til en vane at ajourføre FMK ved medicinændringer
- Gør ajourføring til en fast del af årskontroller og opsøgende besøg
- Lær din uddannelseslæge om ajourføring
- Lær genvejstaster til ajourføring af kende
Indholdsansvarlig
Peter Bystrup, Praksiskonsulent
Hans West, Lægemiddelkonsulent
Mette Bolvig, Praksiskonsulent
Karen Tvergaard, Datakonsulent
Niels Skibsted, Konsulent
Kontakt Nord-KAP på nordkap@rn.dk
Indhold leveret af:
9260 Gistrup