Web-Patient
Hvordan kommer jeg i gang?
Du kan allerede selv gå i gang. Det hele findes klart i webreq, og det koster ikke noget, hverken for dig eller for patienten.
På denne side finder du vejledninger til Web-Patient.
Du kan også bede om hjælp til opstart. Så kan datakonsulenten vise dig, hvordan det fungerer, enten via skærmdeling eller ved besøg i klinikken. Skriv til datakonsulent@rn.dk
Hvad er fordelene
Webpatient gør det let for dig at bede patienten om:
- At oplyse målinger de selv foretager i hjemmet
- At udfylde skemaer inden konsultationen
Du kan se målinger og besvarelser i patientens laboratoriekort.
Læs eventuelt denne artikel fra Ugeskriftet til inspiration.
Sådan foregår det
Proceduren er lidt forskellig afhængig af det konkrete skema, men overordnet set, kan den beskrives således:
- I webreq vælger du hvilke skemaer der skal fremsendes til pt.
- Du skriver eventuelt lidt information til pt. og trykker på Send.
- Patienten modtager en mail eller en SMS med et link til skemaet
- Patienten logger på med MitID og udfylder skemaet (kan gøres løbende over en af lægen defineret periode)
- Web-Patient validerer og sender resultat/score til praksis som almindeligt laboratoriesvar
- Du kan se resultatet i laboratorieskemaet og du kan i I Webreq, under menupunktet "Web-Patient Arkiv", se/indtaste/rette nuværende og tidligere udfyldte skemaer
- Yderligere modtager du resultatet som en pdf-fil, der eventuelt kan vedhæftes en henvisning.
Hvilke skemaer kan fremsendes
Pt findes følgende skemaer til almen praksis, men der kommer løbende flere til:
- Hjemmeblodtryksskema
- Depressionsskema
- Angstskema
- Væske-/vandladningsskema
- Stress-skema
- Dansk Prostata Symptom Scoringsskema
- Hovedpinedagbog
- Peakflow
- Blodsukkerprofil
- Kropsmålsskema
- CMDQ (psykiatrisk spørgeskema)
- CAT-skema (ved KOL)
- STarT Ryg Screeningsskema
- KOL (MRC-åndenødsskala)
- KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion)
- Manniches VAS-skema
- DD2 skema (Type 2 diabetes)
Se det hele på video
Medcom har i samarbejde med Nord-KAP lavet en video som viser brugen af Web-Patient under konsultation hos den praktiserende læge og hvorledes patienten selv indtaster oplysninger hjemmefra. Videoen (7 minutter) kan ses her.
Indholdsansvarlig
Datakonsulent Louise Vejlø og Karen Tvergaard
Mail: datakonsulent@rn.dk