Honorering af praktiserende læger ifm. arbejdet vedr. utilsigtede hændelser
Aftaler i Region Nordjylland
§ 1. Aftalens parter
Denne aftale er indgået mellem PLO-Nordjylland og Region Nordjylland i henhold til overenskomsten om almen lægegerning § 2, stk.3.§ 2 Baggrund
Rapportering af utilsigtede hændelser sker i henhold til sundhedslovens kapitel 61 om patientsikkerhed. Almen praksis har ifølge sundhedsloven pligt til at rapportere utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet (siden 1. september 2010 også hændelser i primær sektor).§ 3 Formål
Denne aftale har til formål at beskrive opgaven samt honorering for almen praksis i forbindelse med deltagelse i arbejdet med behandling af utilsigtede hændelser.§ 4 Organisation
For at understøtte arbejdet med utilsigtede hændelser i almen praksis, er der opbygget en driftsorganisation for håndtering af utilsigtede hændelser.Regionen har ansvaret for modtagelse og sagsbehandling af hændelser, samt sikrer formidling af læring.
Gennem deltagelse i analysearbejdet leverer almen praksis faglig bistand til afklaring af hændelsesforløb ved rapporterede hændelser.
§ 5 Rollefordeling
Regionens rolle
Primær Sundhed har ansvaret for risikomanagerfunktionen vedr. utilsigtede hændelser i almen praksis, herunder for at den nødvendige læring trækkes ud af rapporterede hændelser og for at sætte fokus på de nødvendige processer i almen praksis, der realiserer læringspotentialet af hændelserne.Primær Sundheds UTH team står, i samarbejde med Nord-KAP, for formidling af læring og kvalitetsudvikling til almen praksis og lægevagten som følge af arbejdet med utilsigtede hændelser i almen praksis.
Almen praksis’ rolle
- Almen praksis medvirker efter behov til opklaring af hændelsesforløb, som den enkelte læge har rapporteret om, eller som lægen har været involveret i.
- Desuden deltager almen praksis efter behov med op til to læger i analysefasen ved tværsektorielle analyser. Deltagelse fra almen praksis har til formål at bidrage med faglig bistand til belysning af læringspotentialet af hændelsen.
§ 6 Honorering
Arbejdet vedr. utilsigtede hændelser i almen praksis honoreres som følger:Analysearbejde:
De praktiserende læger, der på opfordring deltager i en analyse af en tværsektoriel hændelse som fx hændelsesanalyse i UTH-klinik regi, honoreres hver med op til 6 timer pr. hændelse, svarende til mødeaktiviteten, i henhold til den til enhver tid gældende honoraraftale (Se aftale om honorering for deltagelse i regionale arbejdsgrupper og udvalg samt nedsatte kontaktudvalg på regionens sygehuse)
Kortfattet kontakt, primært telefonisk, til alment praktiserende læger og lægevagten, vedrørende afklaring af rapporterede hændelser, herunder indhentning af nødvendig og relevant data i forbindelse med udredning og analyse af hændelser, honoreres ikke.
Arbejde i medfør af Nord-KAP’s rolle som lærings- og formidlingsorganisation er del af enhedens opgaveportefølje og honoreres derfor ikke selvstændigt.
Udbetaling af honoraret sker ved udfyldelse af blanket vedrørende § 2 aftale om honorering for deltagelse i regionale arbejdsgrupper og udvalg samt nedsatte kontaktudvalg på regionens sygehuse.
Udgiften til honoraret dækkes af den instans i regionen, som har rekvireret den praktiserende læges bistand.
§ 7 Ikrafttræden
Denne aftale træder i kraft fra underskriftsdatoen.§ 8 Evaluering
Aftalen evalueres efter et år af aftaleparterne. Evalueringen tager udgangspunkt i materialet udarbejdet i forbindelse med årsrapporten.§ 9 Opsigelse
Aftalen kan opsiges af hver af parterne med seks måneders varsel til den 1. i en måned.Såfremt ydelser indeholdt i aftalen bliver omfattet af Overenskomst for almen lægegerning, træder aftalen ud af kraft.
§ 10 Tvivlsspørgsmål
Tvivlsspørgsmål vedrørende aftalen afgøres af samarbejdsudvalget.Godkendt 19-02-2013 PLO-dok. 740090
Indholdsansvarlig
Niels Skibsted, niels.kristian@rn.dk