Sclerosepatienter
Afregning af strukturerede forløb
Pr. 1. januar 2024 blev det strukturerede forløb for sclerosepatienter implementeret på speciale 62. Dette betyder, at der bliver honoreret forløbsydelser for patienter med
diagnosekode 2.I (Multipel/dissemineret sclerose og andre demyeliniserende sygdomme).
De nye forløbsydelser har ydelsesnumrene 0211, 0212, 0213, 0214 og 0215.
Når en patient behandles med en forløbsydelse, kommer de ”almindelige” behandlingsydelser ikke til udbetaling. Fysioterapeuten afregner forløbshonoraret, hvis der er udført mindst én ydelse vedr. patienten i den pågældende måned. Der kan kun afregnes ét forløbshonorar pr. måned pr. patient.
Hvis en patient skifter mellem to klinikker (med tilskud) afregnes forløbshonoraret til klinikken med den første registrerede ydelse (behandlingsdato) i måneden.
Dette gælder også hvis to ydere på samme klinik behandler samme patient. Men ”yder 2” og ”klinik 2” skal stadig indsende behandlingsydelserne og forløbsydelsen, selv om det ikke er dem der modtager honorar for forløbsydelsen.
Forløbsydelser skal registreres sammen med en behandlingsydelse
- Når patienten er i klinikken og modtager den første behandling i måneden, skal der sammen med behandlingen registreres en forløbsydelse ellers medfører dette, at regningen afvises. De øvrige regninger i afregningsmåneden bliver også afvist.
- Regningerne kan rettes og genfremsendes ved næste afregning.
- En forløbsydelse kan aldrig komme på en dato for sig selv, idet det kun er en registreringskode. Det er tilladt, men ikke nødvendigt, at der på samme dato som månedens evt. senere behandlingsydelser også er forløbsydelse(r).
Bassintræning
Brugen af bassintræning er en undtagelse fra den generelle regel om at en patient kun må modtage behandling på én klinik under overenskomsten i samme periode. Her kan være tale om, at der kun er relativt få klinikker, som har mulighed for bassintræning, og at disse klinikker ikke vil kunne varetage den øvrige behandling alene, som de pågældende patienter eventuelt også har brug for.
Når en sclerosepatient, ifm. bassintræning, modtager behandling på mere end én klinik, er det op til de klinikker at aftale en deling af det månedlige forløbshonorar. Forløbshonoraret udbetales til den fysioterapeut/klinik, der registrerer den første behandling i måneden, og også registrerer en forløbsydelse. Men her gælder det også, at der altid skal registreres en bassintræningsydelse og en forløbsydelse, selv om bassintræningen foregår på en anden klinik end den individuelle behandling.
Afregningen for februar 2024
Ved gennemgang af afregningen for januar 2024 har Praksisadministrationen oplevet at der har været en del returregninger i.f.m. forløbsydelser, som vi naturligvis gerne vil undgå.
Forløbsydelser på patienter, hvis henvisning ikke har diagnosekode 2.I
Det er meget vigtigt, at der behandles på de korrekte henvisninger. For at modtage et forløbshonorar, skal patienten være henvist med diagnosekode 2.I. Forløbsydelser på patienter med anden diagnose vil blive afvist.
Manglende forløbsydelser på patienter, hvis henvisning har diagnosekode 2.I
Alle patienter, som er henvist med diagnosekode 2.I, skal overgå til forløbshonorering. Hvis der er afregnet almindelige ydelser på en patient med diagnosekode 2.I og der mangler en forløbsydelse, vil regningerne blive afvist.
Forløbshonoraropgørelse
Som i allerede har erfaret ligger der sammen med honoraropgørelsen en forløbshonoraropgørelse. Denne består af tre dele:
1. Forløb med honorar
Denne side viser en oversigt over, hvilke indsendte forløbsydelser der er honoreret i afregningsmåneden.
2. Forløb uden honorar
Denne side viser en oversigt over, hvilke indsendte forløbsydelser der ikke er honoreret i afregningsmåneden. Det kan eksempelvis være, hvis patienten har fået behandling i en anden klinik i samme måned.
3. Modregnet pga. forløbshonorar
Denne side viser, hvilke ydelser der er modregnet, fordi der er afregnet en forløbsydelse. Ydelserne bliver ikke fratrukket beløbet, der udbetales.
Afstemningsadvis
Hvis der forekommer en difference på afstemningsadviset, er det udtryk for, at der kan være forskel i ydersystemets og regionens systems (LUNA) ydelsespriser. Dette må ikke forveksles med ”Forløbsydelse modregning” på honoraropgørelsen eller forløbshonoraropgørelsen.
Månedlig kontrolstatistik
Den månedlige kontrolstatistik for klinikken skulle være tilgængelig på Sundhed.dk her snarest i marts måned. Oplysning om omsætning i forhold til knækgrænse Der arbejdes på at omsætningen i forhold til knækgrænsen, skal kunne oplyses sammen med honorarkørslen, og det skulle også være lige på trapperne.
I er altid velkomne til at kontakte Fysioterapiteamet på fys-team@rm.dk eller pr. tlf.:
Gitte Skov Hansen 7841 2129, githan@rm.dk
Birgitte Lene Jensen, 7841 2140, bileje@rm.dk