Spring til indhold

VDX-api videomøder med patienterne

Sådan kommer du i gang med VDX-api videomøder med patienterne

Hvad er video VDX

Video VDX er en gratis sikker videoløsning, hvor speciallæger, psykologer og andre ydere i Region Midtjylland kan have videokonsultationer med sine patienter.

Det er en fællesoffentlig sundheds-it-løsning, hvor MedCom følger driften samt sikre den tekniske og sikkerhedsmæssige udvikling, og er gratis for yderne at anvende.

Sådan kommer du i gang

1) Købe og installere højtaler og mikrofon

 Lav et testopkald, hvis du vil teste om kamera, højtaler og mikrofon virker

  • gå ind på https://rooms.vconf.dk (brug chrome eller fire fox)
  • indtast møderumsadressen testkald@rooms.vconf.dk og dit navn
  • tryk på "tilslut"
  • vælg video- og lydudstyr
  • start dit testkald og følg instrukserne

2) Sende en mail til sundhed.kk.-.kvalitet.og.laegemidler@rm.dk med:

  • CVR-nummer
  • Ydernummer
  • Klinikkens navn
  • Navn og e-mail på de brugere, der skal have adgang.

Herefter modtager du en velkomstmail med mere information og link til oprettelse af adgangskode.

3) Hent google Chrome

Der skal ikke installeres et program på pc'en. Det er er browserløsning, og de bedste resultater er ved brug af Google Chrome eller Firefox.

  • Du kan køre en test på denne hjemmeside https://test.webrtc.org/ (husk at bruge Google Chrome eller Firefox browser). Hvis "udp enabled" og "tcp enabled" giver et grønt flueben burde der være åbnet for video på dit netværk. Hvis ikke, skal systemhuset kontaktes.

Sådan planlægger og afholder du videomøder med patienten

1) Log ind på https://vdxapi.dk/booking/

 Måske har du et link via dit lægesystem eller kalenderbookingsystem.
 
2) Her får du tre muligheder:

  • Mine Møder: Få overblik over dine videomøder og start videomødet op.
  • Book møde: Planlæg et møde og få et link, som du sender til patientens mail. Linket kan sendes i mail til andre, hvis fx pårørende skal deltage.
  • Straksmøde: Få et link og send det til patientens mail. Linket er krypteret og kan kun bruges én gang.

3) Under videomødet er du eksperten:

  • Hjælp patienten med at sidde tæt nok på skærmen, tale tydeligt, holde mobiltelefonen i ro mm
  • Vær opmærksom på baggrundsstøj og lysforhold
  • Spørg også patienten, om denne kan se og høre dig.

Sådan gennemfører patienten videomødet

1) Patienten trykker på linket, der er sendt via mail 

2) Det er lettest for patienten at bruge mobiltelefon, som har indbygget video og mikrofon

  • Mobiltelefon: Bruge safari eller google Chrome. En videosamtale bruger meget data, så det anbefales at bruge wi-fi i stedet for telefonabonnement.
  • Tablet/Ipad: Skal være på wi-fi, samt tilladelse til at bruge kamera og mikrofon.
  • Computer: Skal være på wi-fi, samt tilladelse til at bruge kamera og mikrofon. Hvis det ikke er en bærbar computer, skal der være tilkøbt og installeret kamera og mikrofon. Vær også opmærksom på, at nogle arbejdspladser godt kan spærre for videoopkald.

Kontakt datakonsulenterne ved spørgsmål: Datakonsulenter - sundhed.dk