Hvilken henvisning skal du bruge
Vejledning
I henhold til den landsdækkende Aftale om fodterapi er en henvisning på speciale 54, 59 og 60 livslang, såfremt den er hentet rettidigt.
Derfor bør der som udgangspunkt kun ligge én henvisning pr. patient på DNHF.
Ny henvisning kan være relevant ved ændring i patientens tilstand.
Når du får/overtager en ny patient eller en patient vender tilbage, skal du som behandler:
- Se om der ligger en henvisning på DNHF.
- Se om henvisningen står som hentet (gul) med en dato i feltet "Hentet 1. gang".
- Følge op på om datoen i feltet "Hentet 1. gang" er i overensstemmelse med retningslinjerne i Aftale om fodterapi.
Før 01-01-2012 |
= | 2 måneder eller senest 31-12-2011 |
Fra 01-01-2012 til 01-10-2017 |
= | 2 måneder |
Fra 01-10-2017 |
= | 6 måneder |
Er der flere rettidigt hentede henvisninger på en patient er det op til din faglige vurdering, hvilken henvisning der er den mest korrekte at bruge.
Er der sket en ændring i henvisningen, er det den nyeste der skal bruges.
Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at hente en henvisning til hjemmebehandling, hvis der ligger en nyere henvisning til klinik. Det samme gælder hvis der ligger en nyere henvisning til varig hjemmebehandling, men patienten kommer på klinikken. I disse tilfælde skal der en ny henvisning til.
Står en henvisning i DNHF som hentet men uden en dato i feltet "Hentet 1. gang", er det Fodterapi-teamets anbefaling, at der rettes henvendelse til Praksisadministrationen for at høre, om henvisningen er gyldig.
Ligger der ikke en rettidig hentet henvisning på DNHF, skal der udstedes en ny før der foretages behandling.
Behandlinger udstedt før der foreligger en gyldig henvisning kan ikke honoreres.