PatientsikkerhedsNyt, februar 2024

Patient ønsker ikke at blive genoplivet, men det er ikke aftalt med læge.

Læring og forslag til forebyggelse: Det er et krav, at der foreligger en skriftlig beslutning fra den behandlingsansvarlige læge, hvis personale i kommunen, det regionale socialområde eller det præhospitale område ikke skal foretage genoplivningsforsøg.

Der er lægefagligt og i samarbejde med patient og pårørende besluttet behandlingsniveau og fravalg af genoplivning. Læge, som har aftalt dette, holder ferie, og lægekollega inddrages pga. udvikling i sygdomsforløb. I journalsystemet ses aftalen ikke tydeligt, så ny læge overser aftalen, og patienten bliver indlagt, trods aftalen om det modsatte.

Læring og forslag til forebyggelse: Journalsystemer er forskellige. Beslut hvordan disse aftaler dokumenteres i jeres system, så det er synligt for andre og nemt at finde. Aftaler bliver ikke overført mellem journalsystemer, så obs. at få aftale overført fra fx epikrise til jeres journalsystem samt at give relevante parter besked.

Praktiserende læge indlægger patient. Der er aftalt fravalg af genoplivning og det er dokumenteret i egen læges journalsystem, men informationen bliver ikke overleveret til AMK og hospitalet. Patienten bliver derfor genoplivet trods aftale om det modsatte.

Læring og forslag til forebyggelse: Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling og eller genoplivningsforsøg skal fremgå af henvisningen. Når AMK kontaktes for bestilling af transport, så skal de have mundtlig besked herom.

Vagtlæge kommer ud til en kronisk dårlig plejehjemspatient. Der findes ingen aftale om behandlingsniveau og evt. fravalg af genoplivning. Vagtlæge kontakter de pårørende, men de pårørende har svært ved at beslutte det i den akutte fase. Det ender derfor med, at patient bliver indlagt.

Læring og forslag til forebyggelse: Et lægeligt fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg bør så vidt muligt ikke træffes i akutte situationer. Der bør tages stilling hertil, så snart det vurderes fagligt relevant, eller når patienten ønsker det. Det er den behandlingsansvarlige læges ansvar at sørge for, hos patient og evt. pårørende er inddraget i beslutningen, og at øvrige krav til beslutning og journalføring er overholdt.

Patient med begrundet mistanke om AKS, og der vejledning er bestilt kørsel A efter vejledning. Patient venter i venteværelset, og da Præhospitalet ankommer, finder de patienten alene i venteværelset uden opsyn. Der sker ingen overlevering inkl. viden om tiltag.

Læring og forslag til forebyggelse: Når hændelser, som denne sender ud til kommentering, får patientsikkerhedsteamet i langt de fleste tilfælde tilbagemelding om, at patienten sidder alene, er der opmærksomhed på og lægefaglig skønnet, at det er forsvarligt at patienten er under opsyn af. fx personale, som hurtigt kan reagere, hvis patienten bliver dårligere.

Vigtigt at der bliver holdt øje med patient, og at relevante tiltag ud fra vejledning Akut Koronarsyndrom / AMI  er iværksat. Patientsikkerhedsteamet sørger for en tilbagemelding til rapportør og Præhospitalet, så de får læring/forklaring/begrundelse til håndtering.

Hvis ikke overlevering ved læge så aftal, hvem der giver Præhospitalet en overlevering inkl. EKG, så Præhospitalet får de relevante oplysninger til at fortsætte patientforløbet.

Vagtlæge er kørt fra dårlig patient i eget hjem, hvor der var bestilt kørsel A.

Læring og forslag til forebyggelse: Patient kan blive dårligere i ventetiden og have behov for lægefaglige tiltag. Præhospitalet har ofte behov for overlevering af fx hvilken medicin, som er givet og evt. tiltag, som er forsøgt mm. Vagtlæge opfordres til at blive hos dårlig patient og sikre god overlevering.

Kørsel A er højeste prioritet, og Præhospitalet kommer, så hurtigt som muligt. Servicemålet er, at 92% skal være fremme inden for 15 minutter.