Spring til indhold

Sundhedsfaglig visitation til præhospital hjælp

Præhospitalet overtager ansvaret for den sundhedsfaglige visitation til præhospital hjælp

Den 1. september 2023 overtager Præhospitalet ansvaret for den sundhedsfaglige visitation til præhospital hjælp, når praktiserende læge eller vagtlæge kontakter AMK-Vagtcentralen ved akut/hastende hændelser (på A/B-linjen).

Her kan du finde en opdateret oversigt om rekvirering af præhospital hjælp. Flyeren kan fås som A5-papkort ved at maile til Præhospitalet: hovedpostkasse@ph.rm.dk

Praktiserende læge/vagtlæge skal fortsat vurdere, om patienten har behov for akut/hastende (A/B-linjen) eller ikke-hastende (C/D-linjen) præhospital hjælp og kontakte AMK på de vanlige telefonnumre:

  • A/B-linjen: 70 113 112
  • C/D-linjen: 70 236 257

Opkald på A/B-linjen (akut/hastende)

  • En sundhedsfaglig visitator visiterer ud fra beslutningsstøtteværktøjet Dansk Indeks for Akuthjælp* (se nedenstående boks). Der vil kunne visiteres til alle hastegrader.
  • For at kunne visitere korrekt, skal patientens ABCD(E)-status og symptomer oplyses. Den sundhedsfaglige visitator vil spørge aktivt ind til dette.
  • Har lægen givet opgaven med at kontakte AMK videre til f.eks. sekretær eller sygeplejerske, skal de være i besiddelse af disse oplysninger.
  • Hvis der er uenighed eller tvivl om hastegradsvurderingen følges lægens anvisning. Den sundhedsfaglige visitator registrerer disse tilfælde via en særlig kode for senere opfølgning og læring.

Opkald på C/D-linjen (ikke-hastende)

  • Ved ikke-hastende hændelser er der ingen ændringer.
  • Rekvirerende læge har det lægefaglige ansvar for den sundhedsfaglige visitation af patienten herunder hastegrad (C- eller D-kørsel).
  • Linjen besvares af tekniske kørselsdisponenter.

Melding til hospitalsvisitationen

  • Rekvirerende læge skal som vanligt melde patienten til hospitalsvisitationen, hvis patientens tilstand vurderes ikke at være livstruende/muligt livstruende (kørsel B, C og D).

 

Ændringen i den sundhedsfaglige visitation er aftalt mellem PLO-Midt og Region Midtjylland i "Aftale om lægevagten i Region Midtjylland" (pkt. 7.1)."

*Dansk Indeks for Akuthjælp

Et kriteriebaseret beslutningsstøtteværktøj, der på baggrund af patientens symptomer hjælper de sundhedsfaglige visitatorer til korrekt vurdering af hastegrad og tildeling af de præhospitale ressourcer f.eks. ambulance, akutlægebil, akutlægehelikopter, sygetransport eller siddende befordring.

Dansk Indeks bruges allerede til visitation af 1-1-2 opkald.

Se Dansk Indeks her: https://www.ph.rm.dk/siteassets/prahospitalet/fagfolk/dansk-indeks/dansk-indeks-version-1.10---landsudgaven.pdf