Nyhedsbrev fra Præhospitalet - juni-juli 2022
Fremover kan I få epikriser fra ambulancepersonale
Praktiserende læger vil fra den 21. juni 2022 kunne modtage epikriser fra ambulancepersonale i de tilfælde hvor en ambulance har færdigbehandlet en patient på stedet. Det skyldes, at paramedicinere og behandlere får mulighed for at afslutte definerede forløb på lægefaglig delegation uden kontakt til præhospital læge. Retningslinjen gælder for præhospitale 112-patientforløb og telefonvisiterede vagtlægepatientforløb, hvor patienter tilses af en præhospital enhed bemandet af ambulancebehandler eller paramediciner, og hvor det vurderes, at der ikke er behov for transport til akutmodtagelse.
Det har længe været muligt for ambulancepersonale at afslutte vagtlæge tlf. henviste pt, så det er ikke nyt. Patientkategorierne er heller ikke nye, men vi har åbnet op for, at der på lægefaglig delegation kan afsluttes definerede forløb.
I de tilfælde hvor en AMK-læge eller en akutlægebilslæge har været involveret i patientforløbet, vil det fortsat være lægen der skriver epikrisen til egen læge.
_____________________________________________________________
Charlotte Runge, Delegerende overlæge, Præhospitalet
Allan Bach, Cheflæge, Præhospitalet
Karen-Dorthe Bach Nielsen, Praksiskonsulent, Præhospitalet
Indhold leveret af:
8800 Viborg