PKOrientering nr. 1, marts 2022 - Regionshospitalet Randers
Nr. 1, marts 2022
Nyt tiltag fra Ældreklinikken
Ældreklinikken opstarter i uge 13, 2022 en prøvehandling, som dog forventes at blive gjort permanent efterfølgende. Der er mulighed for en vurdering ved geriatrisk team som alternativ til indlæggelse. Visitationen til tilbuddet foregår via Hospitalsvisitationen.
Læs her: Information om nyt forløb i Ældresygdomsklinikken, Regionshospitalet Randers
Målgruppen er:
- Sub-akutte medicinske patienter, som er plejehjembeboere (alle aldersgrupper).
- Sub-akutte medicinsk patienter, som er over 80 år og kommer fra genoptrænings-/aflastnings-, eller akutplads, hvor det er muligt at sende patienten retur samme dag.
Hospitalet kan midlertidig ikke henvise elektronisk til bl.a. fysioterapi
Hospitalet har informeret os om, at man i en periode ikke kan henvise elektronisk til bl.a. fysioterapi. I kan derfor i sjældne tilfælde blive mødt med en patient, som kommer med en håndforudfyldt henvisning (fx vederlagsfri fysioterapi til barn med cerebral parese), som de beder jer videre sende elektronisk.
Der er tale om en midlertidig tilstand på grund af opdatering i MidtEPJ, så det løses snart, og ovenstående er blot til orientering indtil hospitalet igen kan henvise. (Fysioterapi modtager nu kun elektroniske henvisninger).
Nyt fra Røntgen og Skanning
Røntgenafdelingen oplever en stigning i henvisninger for simple lipomer - i diagnostisk øjemed.
Nogle henvisninger kan undgåes, hvis ingen malignitetssuspicio er opfyldt. Der henvises til: https://ugeskriftet.dk/videnskab/udredning-og-behandling-af-lipomer fra Ugeskriftet nov2021.
Nyrefunktion inden kontrastundersøgelser.
Ved henvisning til CT-scanning af Thorax-øvre abdomen eller CT-occulta, skal der foreligge en < 7 dage gammel eGFR.
Henvisning til akut røntgen (fx frakturmistanke), her skal patienten fysisk møde op på akutafdelingen, hvor undersøgelsen foretages. Alle akutte billeder tages her, og ikke på selve Røntgenafdelingen.
Nyt fra afdelingen for kvindesygdomme
De ekstraordinære tiltag for fosterovervågning af uvaccinerede gravide og COVID19-sygdom indstilles. Dette afledt af, at omicron-varianten har vist sig ikke at have samme fosterskadelige effekter.
Gravide med mindre liv skal - uanset COVID-status - håndteres på vanlig vis. Læs mere her: https://www.dsog.dk/wp/dsog/opdateret-og-nedjusteret-anbefaling-vedrrende-fosterovervgning-af-gravide-med-covid-akh57
Nyt fra afdelingen for Børn og Unge
Der mindes om Enuresis-forløb via Sundhedsplejen.
Det er en mulighed for de praktiserende læger i Favrskov, Randers, Norddjurs og Syddjurs at henvise til enuresisbehandling via Sundhedsplejerskerne.
Læs mere her (Randers): https://www.randers.dk/borger/sundhed-og-sygdom/sundhedspleje/boern-6-16-aar/vandladningsklinik/
Eller relevante SOFT tilbud her: https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-midtjylland/
Hvem er praksiskonsulenterne og kontaktdata
Praksiskoordinator
Thomas H. Clausen E-mail: doctorclausen@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
Simon Laust Nielsen Dytmærsken 9 |
Medicinsk afd., Blodprøver og Biokemi |
|
Anders Heslop Herredsvej 31 |
Mave, Tarm og Brystkirurgi, Ortopædkirurgi, Bedøvelse, Enhed for lindrende behandling |
|
Jeppe Frøkjær Aaen Svalevej 2, Assentoft |
Kvindesygdomme og fødsler, Børn og Unge, Patologi, Røntgen og Skanning Afdeling for Folkeundersøgelser |
|
Thomas Clausen Tronholmen 3 |
Akutafdelingen | |
Jeppe Frøkjær Aaen Svalevej 2, Assentoft |
Regionspsykiatrien Randers |
____________________________________________________________
Thomas H. Clausen, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner |