PKOrientering, oktober 2022 - Regionshospitalet Gødstrup
Oktober 2022
Kvindesygdomme og fødsler
Praksiskonsulent Jesper Krogsøe
Gynækologisk afdeling i Gødstrup oplever at for mange patienter henvises direkte i pakkeforløb for obs. livmoderhalskræft. Ved mistanke om sygdom foretages i almen praksis gynækologisk undersøgelse som vanligt inklusiv smear.
Ved manglende objektive fund ved gynækologisk undersøgelse, men med fortsat mistanke om sygdom, skal der henvises til filterfunktion ved privatpraktiserende gynækolog eller gynækologisk afdeling. Her afgøres om der skal henvises i pakkeforløb.
Ved fund af synlig tumor eller histologisvar fra smear kan der henvises direkte til pakkeforløb.
Der er vedhæftet link til Pakkeforløb for Livmoderhalskræft
Desuden ønsker gynækologisk afdeling at minde om, at der ved henvisning til ab pro skal noteres i henvisningen, at blanket A er udfyldt, og opbevares i journalen.
Der bedes ligeledes noteret i henvisningen, at der er undersøgt for chlamydia. De fleste gør det korrekt.
Fra Familieambulatoriet er der fokus på patienter i smertebehandling som enten planlægger graviditet eller er blevet gravide.
Familieambulatoriet vil gerne se disse patienter så hurtigt som muligt i graviditeten.
Patienter der planlægger at blive gravide og som er i stærk smertestillende behandling kan henvises direkte til smerteklinikken i Silkeborg. Smerteklinikken og Familieambulatoriet har et godt samarbejde. Smerteklinikken vil hjælpe med at få patienten ud af medicinen. Smerteklinikken giver besked til Familieambulatoriet. Hvis der skal behandles med stærk smertestillende under graviditeten, vil dette foregå via smerteklinikken herunder udskrivelse af medicin.
Ved første svangreundersøgelse bedes der være opmærksomhed på forbrug af smertestillende samt barnefaders forbrug og evt. tidligere forbrug.
Urologien
Praksiskonsulent Anne Marie Rask
Afdelingen har overordentligt svært ved at følge med. Det skyldes en kedelig blanding af efterslæb efter nedlukning pga. COVID, nedluk på operationsområdet bl.a. pga. sygeplejemangel (gælder både på vores HEM og RHG matrikel) samt den nedlukning der var nødvendig i vores flytte periode.
Der er desværre lang ventetid både til en urologisk ambulant vurdering og efterfølgende kirurgi for benigne problemstillinger som eks stranguri, retention og katetre. Almen praksis må forvente en del venlige afvisninger. Man bestræber sig på at rådgive bedst muligt, om hvilke tiltag det måske kan iværksættes i primær sektor.
Ventetiden lige nu er varierende i forhold til hvor alvorlig visiterende læge vurderer problemstillingen. Ventetiden kan være på til 1 år.
Man er meget velkommen til at kontakte vagthavende speciallæge, men vi vil faktisk hellere have korrespondance spørgsmål, da vores vagthavende er ret belastet i forhold til telefoniske henvendelser.
Frit sygehusvalg er ikke suspenderet, men private aktører findes kun i meget begrænset omfang. Patienterne får oplyst deres rettigheder, så de er altid velkomne til at afsøge om der er mulighed for at de kan ses privat via Patientkontoret.
Ventetider for cancerpakker og kræft kontroller overholdes for langt de fleste. Der kan dog være ventetid på kontrolscanninger i efterforløbet af kræftoperationer. Dette med baggrund i et stort pres på billeddiagnostisk afdeling.
Brug Praksiskonsulenterne
Hvis du synes der er ting der ikke fungerer optimalt i forhold til samarbejdet med Hospitalsenheden Vest, så tøv ikke med at kontakte praksiskonsulenterne. Vi er til for dig.
Praksiskoordinator
Hospitalspraksiskonsulenter
Jesper Krogsøe Bredgade 67,1. th. |
Børn og Unge Kvindesygdomme og Fødsler |
|
Kate Meedom Klostergaard Nørregade 10, 1.sal. |
Ernæringsenheden Neurologi Onkologisk afd., Palliativt Team |
|
Jørgen Buch Hagelskjær Stationsvej 35, 4. |
Ortopædkirurgisk afd., Anæstesiologisk afd., Præhospitalet |
|
Henning Tved Bredgade 67, 1. |
Klinisk Biokemisk afd. |
|
Claus Rækby Larsen Sct. Jørgens Gade 17 |
Røntgenafdelingen, Nuclearmedicinsk afd. |
|
Anne Marie Rask Bredgade 29-33 |
Kirurgisk afd., Urinvejskirurgisk afd. |
|
Malene Lindvig Thrigesvej 11 B |
Akutafdelingen Hjertesygedomme |
|
Dorte Hougaard Navntoft Stationsvej 35, 4. |
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering | |
Pernille Damsted Strandparken 5 |
Øre-næse-halsafdelingen Øjenafdelingen Arbejdsmedicin |
|
Anette Byskov-Nielsen Rådhusstræde 3, st. |
Medicinsk afdeling |
_____________________________________________________________
Jørgen Buch, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig kommuner |
Indhold leveret af:
8800 Viborg